NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 16 dyrkede areal. Desuden havde landsbyen <strong>som</strong> r e gel også andre, mere ekstensivt udnyttede area l typer. Overdrev og enge blev udnyttet til græsning og skovarealer leverede både foder og træ til husholdningen. De ekstensivt udnyttede arealer lå ofte i udkant<strong>som</strong>råderne af ejerlaget. Inden for landsbyens råderum fandt man med andre ord arealtyper, der på den ene side var funktionelle dele af landbrugssystemet, men <strong>som</strong> på den anden side var landskabselementer, der i nutidens perspektiv først og fremmest forbindes med ‘natur’ i landbrugslandskabet. Set i nationalt perspekt iv var de frugtbare m o r æ n e jorde relativt intensivt udnyttede allerede på et tidligt tidspunkt. De ekstensive arealer u d g jorde ikke store dele af det samlede areal. De s t i gende behov for øget landbrugsprodukt i o n kunne derfor kun i begrænset omfang dækkes ved at indd r a ge de ekstensive arealer i omdriften. Udviklingen igennem 1800-tallet betød derfor nok nedgang i overdrevsarealerne, <strong>som</strong> blev indd r a get til nye småbrug i forbindelse med og efter udskiftningen. Engarealerne og de våde partier i omdriftsarealerne blev også efterhånden drænet og inddraget i omdriftsarealet, mens skovarealet forblev intakt på grund af skovordningen af 1805, ifø l ge hvilken der kun undtagelsesvis blev g ivet tilladelse til at rydde eksisterende skov eller have græsning i den. H a l v k u l t u r - typerne forsvinder med andre ord i takt med den beskrevne ændring af landbrugssystemet fra et lukket til et åbent, energi- og stofsubsidieret system. Det arealmæssige omfang af ændringerne er imidlertid langt mindre dramatiske end det, man kan observere på de mindre frugtbare jorder i Vestdanmark. Jensen & Kuhlman (1989) har illustreret denne markante kontrast mellem det østlige og det vestlige Danmark med et par eksempler fra Jylland (Figur 3 og 4). De to ejerlag, Vittrup og Jordrup, ligger ganske få kilometer fra hinanden (ved Bække, vest fo r Vejle), men på hver sin side af hovedstilstandslinien for den is, der dækkede landet under den seneste istid. Området mod øst, omkring J o r d r u p , er således domineret af relative frugtbare moræn e jorde, mens området mod vest, omkring Vittrup, er præget af de grovsandede jorde, <strong>som</strong> er karakteristiske for det vestlige Jylland. Følger man landskabets udvikling på kortserien fra det seneste århundrede, kan man tydeligt fø l ge de skitserede træk. I vest kan man se de store ændringe r i dyrkningsarealet. Heden trænges gradvis tilbage og erstattes af ager og i nogen grad af nåletræsplantager. Dyrkningen på de sandede jorde kræver en særlig indsat mod jo r d fygning, og efterhånden <strong>som</strong> heden brækkes op, kommer flere og flere hegn til at præge landskabet. I øst er de arealmæssige omlægninger langt mindre iøjnefaldende. Allerede på det første kort fra 1868 er store dele af sognet opdyrket, men en stor del af arealet er også skovdækket. Dette billede forblev næsten stabilt gennem <strong>hele</strong> perioden, bl.a. takket være skovordningen af 1805, <strong>som</strong> fo rhindrede en ekspansion i agerbrugsarealet på bekostning af skovarealet. Den mest markante omlægning er, at de fugtprægede arealer, <strong>som</strong> findes hist og her i de opdyrkede områder, efterhånden forsvinder <strong>som</strong> et resultat af, at dræningsindsatsen for alvor sætter ind i den sidste tredjedel af 1800-tallet. De umiddelbare konsekvenser af de store fo rskelle i landmandens ekspansions- og manøvremuligheder afspejles i befo l k n i n g s u d v i k l i n ge n . Vestjylland havde i slutningen af 1800-tallet og b e gyndelsen af 1900-tallet udyrkede arealer, <strong>som</strong> økonomiske og teknologiske forhold nu gjorde fo r d e l a g t i ge at indd r a ge til dyrkning. Man kunne derfor ekspandere produktionen og ‘holde’ den n a t u r l i ge befolkningstilvækst hjemme i sognet. I allerede intensivt udnyttede egne i det østlige Danmark var der ikke denne ekspansionsmulighed. Øget produktion i landbruget var alene knyttet til intensiveret dyrkning af de allerede opdyrkede områder, og det var ikke i samme grad tilstrækkeligt til at brødføde den naturlige tilvækst i befo l k n i n gen. Man ser derfor en langt tidl i gere afmatning i befolkningstilvæksten, <strong>som</strong> a fspejler, at folk måtte søge væk, til byernes industrier og til udlandet i langt højere grad.
| FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng Agerland Skov, plantage LANDBRUGSLANDSKABETS VARIATION I TID & RUM / ANETTE REENBERG Diger, oftest med hegn Levende hegn, overvejende læhegn Vej Større gård 1868-1869 A re a l a nvendelsen og be byggelsen i Jordrup ejerlag 1868 og 1955 udarbejdet på grundlag af målebordsbladene (1:20.000) Q5 og R5 og 3308. Perioden inden det første kort - mellem 1800 og 1868 - er kara k te r i s e ret ved stor stabilitet. Efter Jensen og Kuhlman (1989). 1950 Mindre gård eller hus 1 kilometer 17
Change language