Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

f l a d e vand og kystnære fa r vande, monotonisering
af naturindholdet i det åbne land. Re g i o n a l e
forskelle forstærkes, så dyreproduktionens ty n gdepunkt
ligger mod vest (i Jylland), mens planteavlen,
især kornavlen, koncentreres i det østlige
Danmark. Det bliver sværere at sikre en basal
økologisk harmoni mellem dyrehold og planteavl,
en ulige fordeling af husdyrgødning skaber
risiko for forureningsproblemer især på sandede
jyske jorde.
Imødegåelse:
Tilskudsordningerne reguleres således, at landbrugsproduktionen
i langt højere grad kan ske i
overensstemmelse med de naturlige forhold (ge ologi,
biologi, topografi, hydrologi) på produktionsstedet.
4. Dyrkningsintensiteten maksimeres, så høje
udbytter nås på mindre areal såvel inden for
planteavl som dyreproduktion, baseret på
samspil mellem forædlingsarbejde (+/- GMO)
og stort forbrug af vand, næringssalte, pesticider
og energi.
Konsekvenser:
Re d u ktion af den vilde flora og fauna i age r l a n d e t ,
risiko for store stofspild og giftvirkninger af pesticider;
nedsivningsrisiko til grundvand og overfladevande.
Imødegåelse:
Krav om sundere og økologiske produkt i o n smetoder,
større hensyntagen til miljøet og levering
af kva l i t e t s p r o d u kter vil alt andet lige bety d e
ringere belastning af miljø og natur med pesticider
og næringssalte. Øget hensyn til miljø og
dyrevelfærd vil i det hele taget kunne indebære
en mere bæredygtig, ekstensiv landbrugsdrift.
L a n d b r u g s p r o d u kters kvalitet er bl.a. afhængig af
arten og størrelsen af gødsknings- og pesticidanvendelsen,
og øget dyrevelfærd opnås bl.a. ved at
g ive dyrene øget frilandsophold, så græsning i det
åbne land bliver mere udbredt.
OM STRUKTURUDVIKLINGENS NATURKONSEKVENSER / IB JOHNSEN
Forslag til EU’s kommende landbrugspolitik
EU’s landbrugsreform, Agenda 2000, rummer
værdifulde elementer af en påkrævet nyt æ n k n i n g
og må derfor hilses velkommen:
Hvis tilskudsordningerne nedbringes bliv e r
der mere brug for, at landbrugsprodukt i o n e n
sker i overensstemmelse med de lokale naturlige
forhold (geologi, biologi, klima).
Sunde produktionsmetoder, hensy n t a gen til
miljøet og levering af kvalitetsprodukter vil føre
til ringere belastning af miljø og natur med pesticider
og næringssalte.
En opretholdelse af levende og aktive landdistrikter
vil give mulighed for fortsættelse eller
i gangsættelse af ekstensiv landbrugsdrift samt
naturpleje og naturgenopretning, og give mulighed
for udvikling tilbage mod det multifunktionelle
landskab.
Indførelse af de såkaldte horisontale bestemmelser
for de direkte støtteordninger hvor medlemslande
fastsætter miljøkrav knyttet til støtteordningerne
(obligatorisk cross compliance) vil
b e tyde en mulighed for bedre overensstemmelse
mellem landskabets naturgrundlag og landb
r u g s p r o d u ktionen, men udfaldet er stærkt
afhængig af det enkelte medlemslands indsats.
Sparede beløb kan benyttes til miljøvenligt landbrug
og dermed føre til en mindre belastning af
miljø og natur med pesticider og næringssalte.
Landdistriktspolitikken, som samles i en rammeforordning
om støtte til udvikling af landdistrikterne,
vil imødegå det såkaldte udviklingsparadoks:
Sikring af et sundt økonomisk
fundament samtidig med øget ekstensivering af
l a n d b r u get. Der er en klar risiko for, at et landbrug
udelukkende baseret på markedskræfternes frie
spil vil medføre en reduceret landbrugsmæssig
a nvendelse af marginale områder. Dermed mindskes
muligheden for etablering af den nødvendige
e k s t e n s ive landbrugsdrift der skal til for at opretholde
nogle af vore mest biodiverse halvkultur/halvnatur
landskaber. Landmanden er den
oplagte fo r valter af det åbne lands værdier.
Idéerne bag landd i s t r i kt s fo r o r d n i n gen går da
også i retning af at tilgodese landbrugsdrift, der
63