Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

statistiske registrering af disse arealtyper ikke har
været hverken særlig præcis eller særlig konsekvent.
Opgørelserne og indd e l i n gerne af disse
a r e a l typer har skiftet fra tid til anden, og det er ikke
nemt at følge deres skæbne i de statistiske tabeller.
Heller ikke det topografiske kortmateriale
egner sig til at tegne et præcis billede af udvikl
i n gen i de ekstensive græsarealer, bl.a. fordi klassificeringen
i felten ikke er så entydig, som man
kunne ønske. Men uanset disse usikkerheder i det
m u l i ge kildemateriale, tegner der sig et billede af
en tilbage gang i de ekstensive græsarealer, - ikke
mindst knyttet til dræning og opdyrkning af
e n garealerne, som har mistet deres funktion i
l a n d b r u g s systemet i takt med, at kvægbestanden
mindskes og staldfodring bliver mere anvendt.
3. Bedriftstyper, afgrødevalg ...
og råderum for naturen
Det er imidlertid ikke kun i relation til de ektens
ive græsarealer, at der er en iøjnefaldende sammenhæng
mellem bedriftstypen og det, vi normalt
opfatter som ‘naturkvaliteter i landskabet’.
Sædskifteplaner og afgrødevalg er ændret
betragteligt gennem årene som resultat af de
skiftende samfundsmæssige betingelser for landb
r u g s p r o d u ktionen - omend med regional tilpasning
til naturgivne eller markedsmæssige fo rhold.
Detaljerne i kulturlandskabet er derfo r
under stadig forandring, og dermed også vilkårene
for naturen på ‘mikroniveau’. Mange forskellige
eksempler fra de historiske ændringer i prioriteringen
af afgrøder kunne bruges til at illustrere
dette (for mere præcis dokumentation henvises til
fx. Jensen & Reenberg 1986). Her skal vi nøjes med
at antyde, hvordan samspillet mellem afgrødeva l g
og produkt i o n s b e t i n gelser er en dynamisk proces,
hvor resultaterne hele tiden er med til at sætte
rammerne for naturens udfoldelse.
I slutningen af 1800-tallet ligger hovedvægten
i landbruget på produktion af føde-korn. Men
engarealerne er, som tidligere nævnt, en afgørende
nøglefa ktor, for her kan kreaturerne græsse
og dermed fungere som “næringsstof-pumper”,
som omdanner græsset på engen til den altafgø-
LANDBRUGSLANDSKABETS VARIATION I TID & RUM / ANETTE REENBERG
rende gødning til de dyrkede marker. I tiden
frem til midten af 1900-tallet sker der ændringe r
i landbrugets afgrødevalg, som også får indflydelse
på kulturlandskabets udformning. Ud over at
flere engområder bliver opdyrket, bl.a. fordi de
ikke længere er en nødvendig forudsætning for at
s k a f fe gødning, kommer nye afgrøder til. Græs og
brak erstattes af roer, hvilket betyder, at jo r d e r n e
oftere ligger bare i foråret, hvor man har de kraftigste
storme. Det bliver derfor nødvendigt at
skabe læ for at holde på de sandede jorde, og et net
af hvidgranshegn kommer til som et nyt og mege t
markant træk i landskabet i Vestdanmark. I
1960erne og 1970erne ændres landbrugets prod
u ktionsstrategier atter. Byg i monokultur vinder
indpas sammen med mejetærskerne og gør små,
u r eelle markfelter, indrammede af hegn, til upraktiske,
marginale arealer, som man hurtigt opgiv e r .
Nedprioriteringen af dyrkningen bliver ofte
hjulpet på vej af de gode muligheder for at finde
job, som er karakteristisk for 1960ernes danske
samfund. Man kunne blive boende på bedriften,
plante markerne til med træer, og så tjene til
l ivets ophold ved lønarbejde uden for landbrugssektoren.
4. Brugsstørrelse
og landskabsopsplitning
M a n ge af kulturlandskabets naturelementer er
k n yttet til mark- og ejendomsskel. Det gælder
hegn og diger, men også markskel af mindre
markant karakter. Derfor har udviklingen mod
færre og større landbrug alt andet lige spillet en
rolle for naturindholdet i landskabet.
Siden antallet af bedrifter i Danmark toppede
omkring 1940 med ca. 200.000 (Figur 8), er tallet
gået støt ned - til i 1997 at ligge på ca. 60.000.
Som allerede beskrevet var tiden frem til 1940
- og nogle årtier herefter - ganske vist allerede
præget af, at ekstensive arealer blev inddraget i
omdriften for at tilgodese samfundets stigende
efterspørgsel på landbrugsprodukter. Men den
k r a f t i ge vækst i bedriftsstørrelserne frem til i dag
føjer hertil tabet af grænser i landskabet. Ikke kun
bedrifterne, men også markerne bliver større fo r
21