Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 30 | FIGUR 5 | Hysteresis-effekt Skitsemæssig sammenhæng mellem antal bioto p s k a ra k teristiske arte r og påvirkningsgraden fra faktorer, der virker negativt ind på arternes e k s i s tens i pågældende bioto p (gødskning, pesticider samt år efte r græsningsophør). Fuldt opt r u k ket: B i o top under f.eks. sekundær succession som følge af græsningsophør. S t i p l e t : B i o top under ‘genopre tning’. U d a r bejdet af Anna Bodil Hald, 1999. forekomme med lige stor hyppighed/mængde: Nogle arter er hy p p i ge, men mange arter er mindre hyppigt forekommende eller sjældne (Fig. 4). Den natur, der kan etableres ved at ge n o p t a ge driften består netop af de mest almindeligt fo r ekommende arter - som ofte også optræder i andre n a t u r typer - og evt. sporadisk/tilfældigt er optrædende pionér-arter. Det kan konkluderes, at vi således ikke alene skal passe på de fysiske arealer, vi har, men også sikre en vedholdende vedligeholdelse/drift af dem uden gødskning og pesticider, hvis vi vil have en natur rig på biotopskarakteristiske arter i fremtiden og reducere Rødlistens omfang. Denne manglende ge n o p r e t n i n g s m u l i g h e d gælder i høj grad botanikken: Planterne er relativ t stationære, har altid naboer at dele pladsen med, kan bukke under for kortvarige, uventede ekstremværdier i miljøet og skal så etablere sig ige n på arealet ved hjælp af frø, der ofte kun lever kortvarigt. Mange insekter herunder f.eks. sommer- Oprindelig antal arter Lav Høj Påvirkningsgrad (intensitet eller akkumuleret over tid) Gødskning Pesticider Græsningsophør Hysteresis-effekt i naturforvaltning H y s te resis betyder, at afgangspro cesser (arternes forsvinden) er langt mindre ko m p l i ce rede end tilgangspro cesser (spre dning, tilste d evæ relse af evt. mychorrhiza-svampe, spiring, etablering, gennemløb af forskellige livsstadier og frø s æ t n i n g ) men begge er træge. Dvs. naturen er levende unika, hvori der foregår irreversible ændringer ved manglende eller forkert vedligeholdelse. Også i jordbunden sker der irreversible pro cesser. For eksempel fysisk sætning og kemisk omsætning af lavbundsjord. fugle afspejler artsdiversiteten i planterne, vegetationens struktur og fænologiske udvikling og er dermed afhængig af vegetationens naturkva l itet. Mens det fo r va l t n i n g s m æ s s i ge begreb ‘naturgenopretning’ således ikke harmonerer godt med de botaniske fo r u d s æ t n i n ger om kontinuitet i v e d l i geholdelsen, er naturgenopretning umiddelbart en større succes for fugle: Fugle er mege t mobile, de reagerer mere på vegetationens struktur end artssammensætning, på vandflader, på bar bund med fo r s tyrrelser og masseforekomst af fødedyr. Fuglene flytter så igen, hvis/når forholdene bliver mere ugunstige. Derfor kan naturgenopretning være en god ting, men det må ikke ske på bekostning af den fortsatte drift af de få enge og overdrev, vi har tilbage. Det haster med at sikre driften af de resterende halv-natur arealer Det haster netop med at sikre den fortsatte drift af de resterende halv-natur arealer: Naturen forarmes hurtigere end vi kan registrere det, og
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSPIL – MODSPIL. FREMTIDIGT SAMSPIL? / ANNA BODIL HALD landmændene ophører i disse år med kreaturdrift på stribe, uden at konsekvenserne heraf for naturen er vurderet. Men naturtilstanden er dårlig. Rødlisten vidner om, at mange arter er i tilbagegang, truede eller sårbare: Ud af de ca. 1.000 oprindeligt hjemmehørende plantearter er i alt 220 arter på Rødlisten 1997 (Stoltze & Pihl 1998). Rødlisten indeholder relativt langt flere arter fra overdrev og fersk eng end fra agerland. De vigtigste trusler i forhold til arterne fra overdrev og fersk eng er driftsmæssige ændringer i landbruget (gødskning, bekæmpelsesmidler, afvanding, overgræsning, opdyrkning) samt tilgroning og tilplantning (Fig. 6). Men der er også registreret tilbage gang fo r m a n ge plantearter på selve omdriftsarealerne på grund af ændrede driftsforhold. Dette på trods af, at der er tale om den mest sammenhængende biotop i spredningsmæssig forstand. | FIGUR 6 | 70 60 50 40 30 20 10 0 A. Arter B. Trusler 13% 22% 4% 10% 3. Fremtidigt samspil? Græsningsbonden - hvem er det? Fysisk bevaring af halv-natur arealerne er - som nævnt ovenfor - ikke nok. Naturindhold på halvnaturarealer (overdrev, eng samt hede) er også afhængig af landmandens ekstensive drift. Hedebonden er for længst endt på museum! Græsningsbonden, hvem er det ? Normalt vil det være en forudsætning, at græsningsbonden har kreaturer, og at han/hun• bor i ikke alt for stor afstand af det areal, der skal græsses. En analyse af fo r s k e l l i ge bedriftstypers mulige understøtning af naturen med udgangspunkt i Vejle Amt, der på mange måder både er et typisk landbrugsamt (Schou & Skop1995), og som også a fspejler landsudviklingen i landbruget (Hald 1998), har vist (i) at ikke alene kvægbrug men også deltidsbrug har et større græsningspotentiale end Rødliste 97 Driftsændringer i landbrug Tilgroning, tilplantning A. Rødlistede arter (antal i alt og % af de hjemmehørende arter i pågældende biotop) fra skov, ove r d rev, agerland (omdrift og småbiotoper) og fersk eng. B. Antal rø d l i s tede arter fra de pågældende biotoper, der er truet af ‘driftsændringer’ henholdsvis ‘tilgroning og tilplantning’. Udarbejdet på grundlag af Stoltze & Pihl (1998). Skov Overdrev Agerland Fersk eng • Idet jeg undskylder meget over for de mange kvindelige landmænd vil jeg af praktiske årsager i det fø l gende omtale landmanden som ‘han’. 31
Page 1 and 2: NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4: INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 27 and 28: | FIGUR 3 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 29: | FIGUR 4 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82:
(3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84:
landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86:
halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88:
4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90:
gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92:
at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94:
Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96:
holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98:
HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100:
Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102:
Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104:
Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106:
Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?