Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 94 HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF GALLUP-UNDERSØGELSE af cand.agro. Kitt Bell Andersen, Naturrådets sekretariat IFORBINDELSE MED debatten om EU’s landb r u g s r e form - Agenda 2000 - og tankerne om integration af naturog miljøhensyn i landbrugspolitikken, har Naturrådet fået udført en o p i n i o n s u n d e r s ø gelse om befo l k n i n gens holdninger til landbruget og en mere naturog miljøorienteret landbrugspolitik. Nogle af de spørgsmål der ønskedes belyst var: Hvilken betydning har landskabs- og naturværdier for den danske befolkning? Hvordan opfattes det danske landbrugslandskab af befolkningen? Hvordan prioriteres en naturog miljøindsats mellem fo r s k e l l i ge naturog miljøtemaer? Hvor stor er opbakningen til at stille naturog miljøkrav i forbindelse med udbetaling af l a n d b r u g s s t ø t t e ? Hvordan opfattes muligheden for at øve demokratisk indflydelse på udviklingen af landbrugslandskabet? Præsentation af opinionsundersøgelsen O p i n i o n s u n d e r s ø gelsen ge n n e m førtes i ugerne 9, 10 og 11 i 1999 og blev foretaget af analyseinstituttet Gallup. I undersøgelsen er i alt 709 ( r e p r æ s e n t a t ivt udvalgte) personer over 18 år blevet personligt interviewet. Resultaterne af undersøgelsen er nedenfo r kort opsummeret i 3 afsnit: 1) Naturoplevelser og a d gang, 2) Landbrugets hensy n t a gen til natur og miljø og 3) Landbrug og politik/økonomi. Bilag 1 gengiver spørgeskemaet og bilag 2 er en præsentation af svarene i tabelform. 1. Naturoplevelser og adgang Be ty d n i n gen af naturoplevelser og spørgsmål om adgangsmuligheder i landskabet giver signal om befolkningens forhold til naturen. Undersøgelsen viser, at 90% af de adspurgte mener, at naturoplevelser i skov- og kystlandskabet har stor eller meget stor betydning. 74% mener endvidere, at naturoplevelser også i landbrugslandskabet har stor eller meget stor betydning. Med hensyn til adgang til landbrugslandskabet er 83% generelt tilfredse (jf. bilag 2, tabel 1 og 2). På trods af at undersøgelsen foregik i marts måned svarede hele 56%, at de inden for de sidste 2 uger havde været en tur ude i landbrugslandet. 50% af de adspurgte angav, at de oftest færdes til fods, mens ca. 34% angav, at de oftest færdes i bil eller på motorcykel (jf. bilag 2, tabel 17 og 18). 85% af de adspurgte er ikke medlem eller a kt iv i en forening, der helt eller delvist har natur og miljø på programmet (jf. bilag 2, tabel 19). Samlet tillægges naturoplevelser således en stor betydning af langt hovedparten af de adspurgte i undersøgelsen - også naturoplevelser i landbrugslandet. De bevæger sig umiddelbart ofte i naturen, mens en aktiv indsats i forhold til natur og miljø er forholdsvis lav. 2. Landbrugets hensyntagen til natur og miljø Be fo l k n i n gens kendskab til miljøproblemer og
holdning til landbruget er vigtig i fo r b i n d e l s e med at sikre opbakning til den førte politik. H o l d n i n ger er imidlertid i høj grad præget af den aktuelle mediefokus på miljøproblemer, og vil bl.a. som følge heraf variere over tid. Undersøgelsen viser, at 38% af de adspurgte mener, at landbruget i høj grad tager hensyn til natur og miljø, medens 27% mener at landbruge t kun gør det i ringe grad. På spørgsmålet om i hvilke sektorer naturog miljøhensyn er højst prioriteret, svarede 54%, at skovbruget er den sektor hvor naturog miljøhensyn er højst prioriteret. Sektorer som industri og trafik ligger i bunden, medens landbrug og fiskeri indtager en mellemposition (jf. bilag 2, tabel 3 og 4). 45% mener, at beskyttelse af drikkevand er det område indenfor landbruget, hvor en naturog miljøindsats er vigtigst i de kommende år (jf. bilag 2, tabel 5). På en skala fra 1-5 (hvor 1 indikerer at naturog miljøindsatsen er vigtigst i de kommende år) prioriteres de fem foreslåede indsatsområder som følger: 1. Beskyttelse af drikkevand 2. Begrænsning af brug af pesticider 3. Forbedring af vandmiljøet 4. Forbedring af dyrevelfærd 5. Forbedring af levevilkår for det vilde plante- og dyreliv Omkring halvdelen af de adspurgte er overvejende enige i, at størstedelen af landbruget i dag omstiller sig tilstrækkeligt i forhold til befo l k n i n gens ønsker til naturog miljøhensyn. Samtidig mener 74% af de adspurgte, at Danmark skal være førende i EU indenfor et naturog miljøvenligt landbrug (jf. bilag 2, tabel 6 og 13). Samlet viser undersøgelsen, at folk generelt er tilfredse med landbrugets omstillingsevne og h e n sy n t a gen til natur og miljø, men at det er vigtigt, at Danmark er fo r e gangsland med hensyn til et naturog miljøvenligt landbrug. Samtidig viser u n d e r s ø gelsen, at vandmiljøet generelt, herunder specielt pesticidpåvirkningen, er det problemområde, der tillægges størst vægt. HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF GALLUP-UNDERSØGELSE / KITT BELL ANDERSEN 3. Landbrug og politik/økonomi Kendskab til den førte landbrugspolitik og hvem der har indflydelse og medansvar for landbruge t s udvikling, er vigtige parametre for befo l k n i n ge n s holdninger. Undersøgelsen viser, at 65% af de adspurgte ikke mener, at de har tilstrækkelig indflydelse på landbrugets påvirkning af natur og miljø, og samtidig mener over halvdelen, at det er ge nnem valg af fø d e varer, at de trods alt har den bedste indflydelse på landbrugets fo r valtning af natur og miljø (jf. bilag 2, tabel 11 og 12). De adspurgte har en overdreven opfattelse af, hvor store dele af landbrugsbudgettet der gives til fremme af natur og miljø. Af de folk der sva r e d e på disse spørgsmål (ca. 55%) mener ca. 84%, at der gives mere end 11% af landbrugsstøtten til fremme af naturog miljøforhold, hvor det faktiske tal iflg. Naturrådets beregninger er ca. 6%. 70% (af de folk der svarede på spørgsmålet) mener, at mere end 20% af landbrugsstøtten bør være naturog miljøbetinget (jf. bilag 2, tabel 8). Over halvdelen af de adspurgte mener, at det især er samfundets opgave at betale for naturog m i l j ø b e s k yttelse i landbrugslandskabet. Samtidig mener 84%, at landbrugets støtte fra det offentl i ge skal gives på betingelse af overholdelse af fa s tsatte krav på naturog miljøområdet. Ca. 50% mener, at landbrugets støtte fra det offe n t l i ge ydermere skal gives på betingelse af overholdelse af fastsatte krav på naturog miljøområdet, men på forskelligt niveau afhængig af indsatsen, således at de landmænd der yder mest på naturog miljøområdet får den højeste støtte (jf. bilag 2, tabel 7 og 9). Langt størstedelen af de adspurgte mener, at udover ejeren til jorden er det de danske myndigheder, der skal have medbestemmelse over landbrugets påvirkning af natur og miljø. 21% mener, at lokale grønne organisationer og 30% at den lokale landbrugsforening også skal have ret til medbestemmelse i forhold til landbruge t s påvirkning af natur og miljø. Kun ca. 16% af de adspurgte giver udtryk for, at EU bør have medbestemmelse (jf. bilag 2, tabel 10). 95
Page 1 and 2:
NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4:
INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5:
FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12:
STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14:
sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16:
| FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18:
| FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20:
2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22:
statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24:
s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26:
| FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36:
DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38:
| TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40:
1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42:
I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 48 and 49: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86: halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88: 4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90: gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92: at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104: Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106: Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108: Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?