Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 64 imødekommer samfundets generelle ønsker om sikring af natur- og miljøkvalitet, bl.a. gennem støtte til kontrakter med landmænd, der ønsker at drive landbrug på en bæredygtig måde. Mulighed for i fo r s l a get til landd i s t r i kt s fo ro r d n i n gen nationalt ’at plukke i buketten’ af fæ llesskabsstøttede fo r a n s t a l t n i n ger vil føre til, at det enkelte medlemslands ønske om at tage mere h e n syn til miljøet bliver afgørende. Ko n s e k v e n s - erne bliver altså afhængige af nationale valg! Det er tanken at sikre fortsat ekstensiv landbrugsdrift i landbrugsmæssigt ugunstigt stillede områder (LFA-ordningen). Hvis naturværdierne i yderområderne skal kunne sikres er denne ordning særlig vigtig som supplement til en i øvrigt markedsorienteret landbrugspolitik. Der sker et skift til arealstøtte i stedet for støtte per dyree n h e d , hvilket reducerer risikoen for overgræsning i marginalområder. Interessant er også tankerne om at give landmænd særlig støtte, hvis deres prod u ktionsvilkår er hæmmede som fø l ge af, at deres tilliggende falder inden for et udpeget EUhabitatområde. Det indebærer igen, at der sker en nødvendig national opfølgning, som tager hensy n til fo r s l a gets sigte samt til de særlige nationale fo rhold. S k o v b r u g s fo r a n s t a l t n i n gerne bliver en integreret del af landd i s t r i ktsprogrammet, hvor sigtet er at fremme bæredygtig skovdrift, bevare skovens ressourcer og udvide skovarealet. Udvidelsen af skovarealet kan medføre problemer i forhold til naturværdierne i det åbne land, især hvis skovetableringen sker på arealer med truede lysåbne halvkulturer, såsom overdrev. Det er derfor nødvendigt, at der sker en grundig planlægning af den kommende skovarealudvidelse, der tager hensyn til naturværdierne (biologiske og ge o l o g i s k e ) i det åbne land. Vi skal ikke ødelægge en truet naturtype for at få en ny. Overdrevene med stor biologisk mangfoldighed er resultatet af århundreders ekstensive landbrugsdrift. Vi kan ikke få dem igen et andet sted fra den ene dag til den anden. Afsluttende bemærkninger Grunden til, at vi i dag har en konflikt mellem kra- vet til landbrugsproduktion og ønsket om en høj naturkvalitet i det åbne land er primært, at den r ivende udvikling i landbruget satte ind og tog fa r t , uden at der var nogen, der så konflikten komme. Den kom, og vi har et stærkt naturforarmet landskab tilbage. Landbruget er dog ikke ene ansvarlig for den negative udvikling i de senere årtier. Trafik- og industrisektoren bærer også sin del af dette ansvar. Vi er nu nødt til at foretage de nødvendige a m b u l a n c e r e d n i n ger af de mere eller mindre tilfældigt tilbageværende naturværdier samtidig med, at der iværksættes mere langsigtede tiltag. Visionerne i EU’s landbrugspolitik, som Ritt B j e r r e gaard og Franz Fischler har spillet ud med, rummer nogle vigtige bud på disse tiltag. Lad os håbe, at tankerne får medvind. Jeg har nogle forslag til, hvorledes vi i Danmark bør starte denne langsigtede proces: 1 .Vi bør iværksætte en landsdækkende natursy n s - debat, der resulterer i enighed om målsætninge r for naturkvaliteten i det åbne land samt bud på, hvorledes vi i fællesskab når disse mål. 2. Vi bør engagere os dybt i EU’s landbrugspolitik og dens visioner. Danmark har et stort ansva r for på en konstruktiv måde at bidrage til sikring af naturgrundlaget i hele Europas landbrugsland. 3 . Vi bør skabe større folkelig forståelse for værdien af naturindholdet i det åbne land. Dette kan bl.a. ske gennem formidling af naturkvalitetsbegrebet, og viden om organismer og naturtyper som indikatorer på naturkvalitet samt samspillet mellem menneske og natur i Danmark. Vi skal derudover kvalificere debatten om økologisk jordbrug yderligere og erkende, at der er behov for en bred tilbagevenden til grundlæggende økologiske principper for landbrugsdrift og på den baggrund analysere de – i virkeligheden ganske mange – frihedsgrader, vi har for at handle i forbindelse med landbrugsproduktion uden at naturgrundlaget ødelægges. Vi har i Danmark en fælles interesse i det åbne lands produktionsgrundlag og herligheds-
værdi. Lad os nu i fællig løfte det ansvar, der hviler på os i de kommende år, og sikre at landmand og naturelsker kan være i stue sammen - gerne smelte sammen til én og samme person. Vi kan ikke være bekendt fortsat at trække så tunge veksler på fremtidige generationers oplevelsesmuligheder, især ikke, når der, bl.a. med EU i r y g gen, er gode muligheder for at mødes om den fælles opgave: Menneske og landskab i et bæredygtigt samspil - igen! Husk: Den danske natur er en landbrugsnatur - og det bliver den bestemt ikke ringere af. Litteratur Commission of the European Communities (1999): Directions towards sustainable agriculture. Communication from the Commission to the Council; the European Parliament; the Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. COM(1999) 22 final, 27.01.1999. EU Kommissionens GDVI, Landbrug (1998): Agenda 2000 fact sheets: Towards a greening of the Common Agricultural Policy, af 24. november 1998. Landbrugsraadet (1998): Agenda 2000 – Europa- Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik. I Rådsnyt om EU nr. 2. af 19. marts 1998. Miljøstyrelsen (1998): Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens bemærkninger til ’Notat om integration af miljøhensyn i landbrugspolitikken’ af 11. november 1998. Miljøstyrelsen (1998): Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens bemærkninger til sp. 155/98 af 2. november 1998, notat om Agenda 2000 af 11. november 1998. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (1998): Rammenotat om drøftelse af integration af miljøhensyn i landbrugspolitikken på rådsmødet den 23.-24. november 1998, af 4. november 1998. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (1998): Notat, Agenda 2000, Kommissionens forslag til Rådets forordninger (EF) om reformen af den fælles landbrugspolitik, KOM (98) 158. Sp. 155/98, 2. november 1998. OM STRUKTURUDVIKLINGENS NATURKONSEKVENSER / IB JOHNSEN 65
Page 1 and 2:
NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4:
INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5:
FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12:
STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31 and 32: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 48 and 49: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86: halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88: 4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90: gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92: at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96: holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104: Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106: Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108: Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?