Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 52 s t i ge skatteregler for udenlandske firmaer) at der skabtes et betydeligt antal nye arbejdspladser uden for landbruget. Den samme pull-tendens kendes i mindre omfang fra Danmark: I de regioner hvor de alternative beskæftige l s e s m u l i g h e d e r er få, går strukturudviklingen ikke så hurtigt og b r u gernes gennemsnitsalder bliver af samme grund højere, end hvor der er kort afstand til andre jobmuligheder. | TABEL 1 | Det er i øvrigt værd at bemærke at den danske strukturudvikling målt i procent ligge r m e get tæt på udviklingen i det øvrige No r d - v e s teuropa, bortset igen fra første halvdel af 80’erne. Når der bliver færre brug, bliver de resterende større. Specielt siden 1990 har den tendens været markant i de fleste lande, således at hvert femte brug i gennemsnit i de otte nedenfo r nævnte lande nu er over 50 ha. Tallene dækker dog over store nationale forskelle og trækkes op af at det store Frankrig rummer omkring 40% af b r u gene i denne sammenligning mellem otte lande. I Storbritannien med dets tradition fo r store brug har der fundet en stabilisering sted, således at antallet af bedrifter over 50 ha i de sidste par årtier har ligget nogenlunde stille på omkring en tredjedel af samtlige, en andel som både Danmark og Frankrig er ved at nå op i nærheden af. | TABEL 2 | I virkeligheden har udviklingen været mere kraftig end tabellen angiver, idet fo r p a g t n i n g ikke er medregnet. Selv om udviklingen ikke er e n tydig, er der dog en samlet tendens til øget fo rpagtning, således at næsten halvdelen af jorden i Nordeuropa nu er i forpagtning. I Danmark nærmer det sig hver fjerde hektar jord. En sammenkøring af tallene for strukturudvikling og fo rpagtning giver belæg for, omend antallet af o b s e r vationer ikke er omfattende, at hævde at en i n t e n s ivering af strukt u r u d v i k l i n gen vil medfø r e en fo r ø get efterspørgsel efter jord til fo r p a g tning. Derimod giver tallene ikke holdepunkt for en antagelse om at gode fo r p a g t n i n g s m u l i g h e d e r skulle føre til en relativt langsommere udvikling i ejendomsstrukturen. | TABEL 3 | I forhold til skabelse af flere naturværdier er det i øvrigt værd at bemærke at et øget areal i forpagtning vil virke hæmmende. En jo r dbruger vil af gode grunde ikke have det samme incitament til at foretage en investering i f.eks. n a t u r genopretning eller skabelse af vandhuller på et stykke jord i forpagtning som han vil have det på ejet jord. Samlet set er konklusionen på en sammenligning af en række lande at strukturudviklingen i dansk landbrug nok forløber hastigt, men siden 1985 ikke har adskilt sig fra et nordvesteuropæisk ge n n e m - snit, at antallet af bedrifter over 50 ha er stærkt stigende i alle lande, og at Danmark her ligger foran de fleste andre lande, at forpagtning i Danmark ikke er nær så udbredt som i de fleste andre lande, hvorfor gennemsnitsbedrifterne i de fleste andre lande i virkeligheden er noget højere end det normalt fremgår af statistikken. I øvrigt skal det nævnes at det umiddelbart er fo rbavsende så forskellig en landbrugsstruktur og lovgivning der stadig eksisterer i EU. På trods af at vi med den fælles landbrugspolitik har at gøre med den ældste fællesskabspolitik, tre årtier ga mmel, og at denne politik har været den mest intervenerende af alle, så er der stadig stor forskellighed. I virkeligheden er det ikke så overraskende, for ret beset har den fælles landbrugspolitik været en fo r l æ n gelse af efterkrigstidens protekt i o n i s t i s k e landbrugspolitik i de enkelte lande og har med sine skærmende vinger mod verdensmarkedets susen bidraget til at de enkelte lande har kunnet fastholde et nationalt særpræg og lovgiv n i n g . Desuden har lovgivning omkring landbruge t s e j e n d o m s forhold så dybe politiske og ideologiske r ø dder i de fleste lande at det ikke er noget man l i ge harmoniserer. I europæisk sammenhæng er m a n ge af de reguleringstiltag vi har set i Danmark i 1990’erne fa ktisk kommet noget tættere på den p r ivate ejendomsret, end hvad man ville anse fo r politisk ge n n e m førligt i mange andre lande.
3. Den fælles landbrugspolitik, struktur-udviklingen og miljøet Selv om der ikke kan sættes tal på, er der ingen t v ivl om at EF’s fælles landbrugspolitik har skubbet til strukt u r u d v i k l i n gen og specialiseringe n . Det er sket gennem en politik som har præmieret størst mulig produktion. Omvendt kan man ikke udlede at uden EF ville der have været langt flere brug og alsidige bedrifter. Vi så de samme tendenser allerede i 60’erne i den nationale landbrugspolitik og landbrugsudvikling. Et andet altern a t iv til en fælles eller en national landbrugspolitik ville have været en liberalisering. Men en næsten fuld liberalisering ville i endnu højere grad have fremmet udvikling af stordrift og international arbejdsdeling, dvs. specialisering. Dette er ikke sagt for at frikende den fælles landbrugspolitik for dens tåbeligheder frem til dette årti. På grund af den teknologiske udvikling og markedskræfterne ville vi under alle omstændigheder se en nedgang i antallet af landbrugsbedrifter. Men den fælles landbrugspolitik kunne, indrettet på en anden måde, have betydet en mindre belastning af miljøet og have bidraget til at fastholde mere natur. Et markant eksempel på landbrugspolitikkens indretning oplevede vi i et EU-projekt, hvor vore spanske samarbejdspartnere undersøgte La Mancha Occidental, et stort område syd fo r Madrid. Efter Spaniens indtræden i EF i midten af 80’erne betød de store tilskud til kornproduktion at landmændene i vidt omfang gik over til i n t e n s iv korndyrkning gennem kunstva n d i n g . Efter bare få år begyndte store vådområder at udtørre, byområder oplevede mangel på vand, og det samme gjorde nabolandmænd. Da området var omfattet af 1992-landbrugsreformens milj ø l e d s a ge fo r a n s t a l t n i n ger betød det at medens EU med den ene hånd gav traditionel produktionstilskud, blev der med den anden hånd giv e t støtte til mere ekstensiv dyrkning og grundvandsbeskyttelse. (Garrido & Moyano 1996). I Danmark har vi naturligvis også modtaget EUtilskud til miljøvenlig landbrugsdrift. Men det må konstateres at ordningerne indtil nu kun i yderst LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG MILJØET / FLEMMING JUST beskedent omfang har bidraget til opfyldelse af vandmiljøplanen, sådan som intentionen ellers har været. Det kan videre konstateres at de adminis t r a t ive omkostninger både på nationalt og amtsligt niveau og hos landmændene og deres rådgivere har været uforholdsmæssigt høje i forhold til de miljø- og naturmæssige gevinster. Det har også været ganske vanskeligt at komme af med de frivillige ordninger til landmændene. Den økonomiske gulerod for at ekstensivere har for nogle været for lille, men mere afgørende har det været at mange landmænd har ment at den og den ordning ikke har passet ind i bedriftsplanlægningen (Andersen et al. 1998, Just 1997). Ud fra en omkostnings- og effe kt v u r d e r i n g må det derfor gælde om at indrette ordninge r n e således at miljø- og naturvenlige produkt i o n sformer fremmes gennem almindelige prismekanismer. En nedsættelse af kornprisen vil således gøre det mindre rentabelt at anvende så meget kunstgødning og pesticider, meget marginaljo r d vil i stedet for korn blive udlagt til græs eller brak, og prisrelationerne vil opfordre til i højere grad selv at opfodre kornet. Herved gives der ikke så mange incitamenter til monokulturel dyrkning og til specialisering, men derimod til udvikling af et mere flersidigt landbrug, således som allerede foreslået i Kommissionens forslag til en ny landbrugspolitik i Agenda 2000. Det skal også nævnes at Danmark er en af de varmeste fo rtalere for cross-compliance, dvs. at støtten gøres afhængig af opfyldelse af visse miljøkrav. Det skal understreges at ikke alt kan klares gennem økonomiske instrumenter. Man kan ge nnem forbud, påbud og andre reguleringer sørge for at miljø og natur ikke skades, men man kan ikke med den almindelige pris- og produktionspolitik i tilstrækkeligt omfang sørge for udvikling af bestemte naturtyper. Derfor vil der stadig være brug for tilskud til udvikling af naturtyper som offentligheden prioriterer at betale for, fx flere vandhuller. Udvikling af økologisk jordbrug er en del af omstillingsprocessen i både EU’s og den nationale landbrugspolitik. Denne produkt i o n s form vil medvirke til at fremme en ekstensivering, men vil 53
Page 1 and 2: NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4: INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31 and 32: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86: halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88: 4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90: gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92: at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96: holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104:
Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106:
Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?