Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

mineralisering og udvaskning på jo r d va n d s t ationerne
på marker tæt ved gårdene, hvilket
kunne indikere en overgødskning her, medens de
fjernere liggende marker så får tilsvarende mindre
(DMU Nyt 2 1997).
Det hidtil mest omfattende bud på en analyse
af landbrugsstrukturen og kvælstofudva s k n i n ge n
er DMU’s og SJFI’s undersøgelse af det hydrologiske
opland til Vejle Fjord. Generelt kan det konstateres
at deltidsbrug og plantebedrifter har en
mindre udvaskning pr. hektar end kvæg- og svinebedrifter.
Men ses der på udva s k n i n gen inden fo r
de enkelte produktionsgrene, er konklusionen, at
“måler man det pr. hektar, er der altså ikke
n o get, der tyder på, at store brug forurener mere
end små brug, snarere tværtimod” (Skop 1998).
Medvirkende hertil kan være det forhold at større
brug i højere grad har mulighed for at investere
i det nyeste udbringningsudstyr. Der kan heller
ikke ses bort fra alderen som en forklarende fa ktor
idet det må formodes at ældre producenter på
mindre ejendomme ikke har den samme
opmærksomhed omkring miljøproblemer og de
samme ressourcer som yngre producenter.
Men generelt må det konstateres at det er va nskeligt
at udpege en bestemt gruppe som mere
miljøbelastende end andre. I en evaluering for
M i l j ø s tyrelsen af pesticidhandlingsplanen fo r e t o g
Sydjysk Universitetscenter gennem GfK en spørgeskemaundersøgelse
blandt 1.500 landmænd.
Det var ikke muligt med det datamateriale at
udskille en eller flere grupper af sorte får, hverken
når der blev undersøgt for alder, bedriftsty p e ,
størrelse eller lignende variable. Derimod var det
markant at de landmænd som hyppigst brugte
planteavlskonsulenternes rådgivning, reducerede
pesticidforbruget mest (Svendsen et al. 1998).
Størrelse og naturværdier
Fra samfundets side lægges der stor vægt på at
( gen)skabe mere natur og landskab. Ge n n e m
nationale og EU-støtteordninger søger man at
animere jo r d b r u gerne til at dyrke lidt mindre
i n t e n s ivt og til at udvikle småbiotoper. Især sy n e s
LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG MILJØET / FLEMMING JUST
deltidslandmænd og jagtinteresserede jo r d b r u ge r e
at interessere sig for at skabe flere herlighedsværdier
(Just et al. 1996). En grundig analyse af de
faktiske naturværdier på forskellige ejendomstyper
i Vejle Amt dokumenterer, at deltidsbruge n e
mere end andre understøtter naturværdierne i
agerlandskabet. Små kvægbrug følger lige efter,
medens store kvægbrug og små plantebrug kommer
ind på en ‘tredjeplads’. Herefter følger store
plantebrug og små svinebrug, og med laveste
værdier kommer de store svinebrug (Hald 1998).
Som det ses af rangordningen, har indholdet af
naturværdier ikke så meget med størrelsen at
gøre, men først og fremmest med intensiteten og
a f g r ø d e s a m m e n s æ t n i n gen. Monokulturer og
i n t e n s iv korndyrkning på store plantebrug og på
s v i n e b r u gene vil naturligt nok give et mindre
naturindhold end hos den mere ekstensivt dyrkende
deltidslandmand og hos kvægbruge r e n
med et stort græsningsareal.
Ønsker samfundet derfor at fremme naturværdierne
i agerlandskabet, gøres det bedst ge n n e m
målrettede instrumenter, fx krav om sprøjte- og
gødningsfri randzoner, eller gennem økonomiske
instrumenter som fremmer et lavere intensitetstryk.
Differentiering
Med vedtagelsen i 1996 af IPPC-direkt iv e t
(Integrated pollution prevention and control) vil
landbrug, der bliver ligestillet med forurenende
virksomheder, blive stillet over for skærpede
krav i forhold til miljøbeskyttelsesloven. Det kan
bl.a. betyde at størrelsesgrænsen i visse egne bliver
sat lavere end 250 DE (Lorentzen 1998).
Hermed ligger direktivet på linje med øvrige
udviklingstendenser i den offe n t l i ge fo r va l t n i n g ,
nemlig differentiering i virkemidlerne. Vi har set
hvorledes beregningen af antal dyreenheder differentierer
mellem svin og kvæg, og senest også
inden for kvæg afhængigt af det tilhørende grovfoderareal.
På samme måde arbejdes der på at gøre
den øvre grænse mere afhængig af aktuel miljøbelastning.
Mest markant kommer det til udtryk
i Drikkeva n d s u d va l gets betænkning fra 17.
december 1997, som har givet anledning til forslag
til ændring af hhv. va n d fo r sy n i n g s l o v e n ,
55