Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN KLEIN
DEN AKTUELLE NATURINDSATS
af kontorchef Torben Klein , Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
1. Naturindsatsen i Danmark
Dette afsnit fokuserer på den del af naturindsatsen,
der berører landbruget, som er temaet for
konferencen, men samtidig også er den del af
naturindsatsen, som umiddelbart er mest i øjenfaldende.
Det betyder ikke, at landbruget er den
eneste faktor, som har en betydning for vores
prioritering af naturindsatsen, eller er den eneste
s e ktor, som er ansvarlig for de tilbageslag, der har
været for dansk natur og som fortsat vil forekomme
i de kommende år. Andre sektorer, hvor
ikke mindst transportområdet og den tiltagende
urbanisering falder i øjnene, har og har haft stor
b e tydning for fo r a r m n i n gen af Danmarks natur.
Den del af naturindsatsen, der har til formål at
afbøde og kompensere for landbrugets påvirkning
af naturen, kan inddeles i to kategorier:
Konservative tiltag - dvs. tiltag som går ud på at
sikre en tilstand, men ikke går ud på aktivt at tilv
e j e b r i n ge en forbedring eller vedlige h o l d e l s e
af tilstanden.
Proaktive tiltag - hvor man gør en målrettet aktiv
indsats for at forbedre eller øge naturindholdet i
landskabet.
Konservative tiltag
De vigtigste konservative tiltag er først og fremmest
Na t u r b e s k yttelseslovens revision i ’92, hvor
§ 3 i praksis betød, at alle halv-naturarealer dvs. alle
arealer som ikke er byområde, sommerhusområde
eller omfattet af skov- eller landbrugsdriften
blev beskyttet. Det var et markant skridt fremad,
der fastlagde en standard for naturbeskyttelsen,
som er enestående på globalt plan.
Derudover er der andre virksomme konserva
t ive tiltag f.eks. naturfredning, strandbeskyt-
telseslinien, diverse byggelinier og en række
andre restriktioner i landskabet. Disse tiltag retter
sig ikke specifikt mod bevaring af den samlede
naturtilstand og er som reguleringsinstrumenter
inhomogene.
Na t u r b e s k yttelseslovens § 3 regulerer ca. 10%
af landets areal, de fredede arealer udgør ca. 4%,
og strandsbeskyttelseslinien vil dække omkring
3,5%, når den engang er lagt ud. De øvrige area
l r e g u l e r i n gers andel er det ikke muligt at sætte
tal på. De nævnte tal kan ikke umiddelbart lægges
sammen, da de er overlappende og ikke nødvendigvis
har det samme beskyt t e l s e s m æ s s i ge
indhold. Det giver dog et billede af, at omkring
10-15% af Danmarks natur og landskaber er
b e s k yt t e t .
Med § 3 fik man trukket en linie, som klart markerer
grænsen mellem de interesseområder, og
især de ekspansive interesseområder, der er knyttet
til landbrugets anvendelse af det åbne land og
samfundets interesse i beskyttelsen af halv-naturarealerne.
Det betyder, at landbruget næppe længere
er en trussel mod naturen i form af en ekspansiv
faktor, der sigter mod at inddrage yderligere
naturarealer til landbrugsproduktionen. Der er mig
bekendt næsten ingen eller slet ingen eksempler
på, at man får lov til at pløje et § 3 beskyt t e t
område. Hvis det skulle være sket, er det grundl
æ g gende i strid med Fo l k e t i n gets hensigt med at
vedtage Naturbeskyttelsesloven i 1992, hvilket
e n tydigt fremgår af bemærkningerne, der fa s t s l å r ,
at der ikke kan dispenseres fra § 3’s forbudsbestemmelser,
alene med et økonomisk argument
- og man kan næppe forestille sig et andet argument
for at pløje et § 3-område op.
På mindst ét område er der dog stadig problemer
med, at landbruget ødelægger eksisterende
naturområder, og det er ammoniakemissionen.
Der fordamper store mængder ammoniak fra
• Fratrådt som kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen 1/8-1999, nu direktør i Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
35