NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 38 andet <strong>som</strong> f.eks. en vej, kvælstoffjernelse, eller at landmænd slipper af med mindre gode jorde. Status for de resultater, der er kommet ud af naturforvaltningsindsatsen, er, at der i perioden fra 1989 til 1998 er brugt 1,1 mia. kr. på naturgenopretning og skovrejsning (cirka 50% på hver). For det beløb er der købt og genoprettet, eller påbegyndt genoprettet, 7900 ha naturområder, svarende til 0,2% af landets areal. På skovområdet er ca. 6500 ha købt op til skovrejsning svarende til omkring 0,15% af landets samlede areal. Selv om det er bety d e l i ge økonomiske ressourcer, der er investeret, og der også er kommet m a n ge ha natur og skov ud af det, er det en meget lille del af det produktive landbrugsareal, der dermed er blevet taget ud. De færdigt genoprettede områders andel af de eksisterende naturtypers udbredelse i Danmark fremgår af tabel 2. Det ses, at naturtyperne generelt er fo r ø get arealmæssigt med omkring 1 - 2 % hver. Tabellen opgør kun de afsluttede projekter. Det indebærer, at fo r ø gelsen af arealet af sø, eng og mose vil stige væsentligt, når Vest Stadil Fjord, Skjern Å og Bølling Sø på i alt 4300 ha medregnes. Fo r d e l i n gen af genopretningsindsatsen på fo rskellige naturtyper ses af figur 1. Det vil nok overraske nogen, at det ikke er søerne, der er genstand for den største indsats. Genopretningen af en sø er ofte et mere spektakulært indgreb i landskabet, hvorfor man nemt har kunnet få den opfattelse, at de største ressourcer er allokeret til denne naturtype. Moserne, hederne, de ferske enge og strandengene udgør imidlertid en større del af den samlede naturfo rvaltningsindsats. Men billedet vil blive ændret lidt, når de tre ovennævnte projekter bliver færdige i løbet af de næste par år. Figur 1 viser endvidere, hvordan naturge nopretningsindsatsen har fordelt sig på egentlig genopretning og på restaurering af naturty p e r n e . Forskellen på de to typer af indsats er, at man i det første tilfælde går ud fra “jomfruelig landbrugsjord” - f.eks. en pløjemark - og genskaber et naturområde eller et halv-naturområde fra ingenting. I det andet tilfælde tages udga n g s p u n kt i et natur- | TABEL 2 | Genoprettede områders andel af naturtypernes udbredelse i Danmark Søer 0,9% Fersk eng 0,9% Strandeng 1,9% Mose 0,7% Hede 1,0% Overdrev 1,4% Skov 1,6% Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, 1999. område eller halv-kulturområde af ringe kva l i t e t , hvor tilstanden forbedres ved at restaurere den. Af figuren ses, hvordan ovenstående har fordelt sig på fo r s k e l l i ge kategorier af naturtyper. Fi g u r e n giver også et billede af, hvordan tilvæksten har været inden for de fo r s k e l l i ge indsat<strong>som</strong>råder. Det ses, at for heder og moser står restaureringe n for den største arealmæssige indsats. Når det drejer sig om søer, ferske enge, strandenge og i mindre grad om overdrev, så er genopretning af ny natur den største aktivitet. Fo r d e l i n gen af genoprettet natur på landsplan ses af figur 2. Hver søjle repræsenterer et amt, og inden fo r hvert amt er angivet, hvordan det samlede antal genoprettede ha er fordelt på naturty p e r . Forskellene mellem hvilke projekt typer, der er satset på i de fo r s k e l l i ge amter, afspejler dels fo r s k e l l e i naturgrundlag, landbrugsintensitet og urbaniseringsgrad og dels eventuelle præferencer i de enkelte amter for særlige projekttyper. Det er svært at give et dækkende overblik over de biologiske resultater af genopretningsp r o j e kterne. Det skyldes både, at områdernes udvikling ikke er overvå get særlig intensivt, og at de biologiske forhold i områderne er lang tid om at rekonstituere sig efter en genopretning. Noget af det første man ser er, at fuglene rykker lynhurtigt ind. De er opportunister og i stand til at flyve til nyoprettede naturområder, selvom de ligger spredt i landet. Fugle er endvidere en
1400 1200 1000 800 600 400 200 0 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN KLEIN | FIGUR 1 | Genoprettet natur fordelt på naturtyper. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, 1999. Ny natur Restaureret natur | FIGUR 2 | G e n o p re tet natur fo rdelt på amter, areal. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, 1999. Naturskov Hede Overdrev Mose Strandeng Fersk eng Strandsø Sø 39
Change language