Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG
86
Samtidig var miljøet, herunder landskabet og
naturen, kommet på samfundets dagsorden, ikke
mindst i forhold til landbruget. Det var blevet
klart for såvel offentligheden som de politiske sy stemer,
at den voldsomme intensivering af landb
r u get, som den fælles landbrugspolitik akt iv t
havde medvirket til, havde haft store, negative
konsekvenser for miljøet, landskaberne og naturværdierne
(Baldock 1984, Hoggart et al. 1995).
Midt i 80’erne begynder man derfor i EU at tale
om miljøets betydning i landbrugspolitisk
sammenhæng. Investeringsstøtte til intensiv ering,
bl.a. støtte til dræning af vådområder fjernes
i det ene medlemsland efter det andet, og der
åbnes op for støtte til miljøvenlig landbrugsdrift,
skovrejsning og braklægning. Målene er at reducere
overskudsproduktionen, sikre en rimelig
indkomst hos landbrugerne og beskytte truede
naturværdier og i øvrigt forbedre miljøforholdene,
hvor det var muligt. De fleste ordninger
hørte - og hører stadig - under de såkaldte ledsage
fo r a n s t a l t n i n ger, som udviklede sig i tilknyt n i n g
til den almindelige landbrugspolitik, men som i
modsætning til denne kun er delfinansieret fra EU.
De første og spæde skridt var hermed taget til en
integration af landbrugspolitiske og miljøpolitiske
målsætninger.
Herhjemme blev de nye perspekt iver diskuteret
i betænkninger fra Landbrugsministeriet i
1987 og 1988. Nogle få år forinden var diskussionen
om den fremtidige marginalisering af
l a n d b r u g s jord, som man forventede ved fa l d e n d e
priser på korn og landbrugsprodukter, startet.
Fokus i denne diskussion, som udsprang fra det
daværende Naturfredningsråd og en arbejdsgruppe
under Skov- og Na t u r s tyrelsen, var netop
landskabs- og naturkonsekvenserne af landbrugsmæssig
marginalisering. Fo l k e t i n get vedtog
en marginaliseringsstrategi, som indenfor et
par år resulterede i et stort udredningsarbejde
(Skov- og Na t u r s tyrelsen 1987) og efterfø l ge n d e
i årlige bevillinger i hundredemillion-kroners
klassen til skovrejsning, naturgenopretning og
f r i l u f t s l iv. Selvom marginaljordstrategien på
mange måder var en visionær strategi, som allerede
har sat sig ty d e l i ge spor rundt om i landet, va r
den dog kun i ringe grad tænkt og bygget sammen
med landbrugspolitikken. I det hele taget gælder
det for naturpolitikken i Danmark, at selvom
den i store træk kan ses som en reaktion på landb
r u gets udvikling, hænger den ikke sammen med
landbrugspolitikken, snarere tværtimod.
Det første store skridt i refo r m e r i n gen af EU’s
landbrugspolitik kom i 1992 med den såkaldte
MacSharry-reform opkaldt efter den irske landbrugskommissær.
Betydelige dele af landbrugsstøtten
blev nu omlagt fra produkt i o n s o r i e n t e r e t
støtte i form af bl.a. støtte til arealtilskud og husdyrpræmier
uafhængig af produceret mængde.
Det blev endvidere sat som betingelse for at modt
a ge støtte, at en del af jorden blev lagt brak. I det
første år var det 15 procent af det støtteberettige d e
areal over 17.7 ha. Andre dele af landbrugspolitikken
blev ligeledes ændret i naturvenlig retning,
bl.a. blev ordningerne om skovplantning og
miljøvenlig landbrugsdrift udvidet. MacSharryr
e formen må betegnes som en succes, hvad angår
nedbringelse af overskudsproduktionen.
Også de miljøvenlige landbrugsordninge r
( M V J - o r d n i n gerne), som med reformen blev obligatoriske
for medlemslandene, og som nu fik en
EU-medfinanisering på 50%, mod tidligere 25%,
bliver udnyttet aktivt i de fleste medlemslande. I
gennemsnit er omkring 20% af landbrugsarealet
i EU i 1998 dækket af aftaler om miljøvenlig
landbrugsdrift, med den største dækning i
Luxemborg og de nye medlemslande, Finland,
Sverige og Østrig (Tabel 1). Med 3-4% af arealet
dækket af miljøvenlige driftsaftaler befinder
Danmark sig sammen med Belgien, Holland og
Grækenland i den mindst ambitiøse del af landene.
Den lave dækning i Danmark kan delvis fo r k l a r e s
med den intensive landbrugsdrift, som gør MVJo
r d n i n gen mindre attrakt iv. På den anden side er
naturen mere trængt her end i de fleste andre
regioner, hvilket skulle give et stort behov for deltagelse
i netop sådanne ordninger.
Selvom MacSharry-reformen vitterlig har været
en reformering af landbrugspolitikken, var den
kun første skridt. Næste og seneste skridt er den
nye reform vedtaget ved Ministerrådsmødet i
Berlin, marts 1999.