Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

| TABEL 1 |
Ændringer i udnyttelse af arealet
14% eller ca. 1000 km kystlinie er forsvundet
på grund af inddæmning med mere
Strandengene er reduceret med 50 -75%
Ca. halvdelen af vandløbene er lagt i rør, af
resten er de fleste rettet ud og uddybet
Moserne er reduceret fra at have dækket
15-20% af landet til 1-2%
Engene er reduceret fra 10 -15% af landets
areal til ca. 1-2%
Hederne er reduceret fra 25-30% af landets
areal til ca. 2%
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, 1999.
og strandengene er reduceret med mellem 50 og
75%. Det er et voldsomt naturindgreb, specielt set
i lyset af at kystlinien måske er vor allerfremmeste
naturformation globalt set.
Omkring halvdelen af de danske vandløb er
lagt i rør, og langt de fleste af resten er rettet ud
og uddybet, så de hverken ligner eller fungerer
som naturlige vandløb. Moserne, der i slutninge n
af fo r r i ge århundrede dækkede omkring 1/5 eller
1/6 af landets areal, er reduceret til kun 1-2% af
Danmarks areal, og tilsvarende gælder hederne,
der er reduceret fra omkring 1/4-1/3 til 1/50 af det
danske areal. Engene, der i århundredets første
halvdel dækkede omkring 10-15% af arealet, er
reduceret til 1-2%.
Tallene kan ikke opgøres sikkert, men er baseret
på vurderinger af ældre kort og statistikker. De
kan ikke lægges sammen, da mange af moserne
forsvandt, fordi de blev afvandet til høslæt- og
g r æ s n i n g s e n ge, som derefter blev yderlige r e
afvandet til dyrkningsarealer. Tallene giver alligevel
et billede af, at i første halvdel af dette
århundrede, hvor landbrugets produkt iv k r æ f t e r ,
især heste og kreaturer, var afhængig af produktionen
på halv-naturarealerne, havde det danske
landskab et mange ga n ge større indhold af natur,
end det har i dag. Det generelle billede af Danmark
DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN KLEIN
for omkring 100 år siden var, at landskabet var
langt mere åbent (træløst) og vådt.
Det tab ville man fra politisk hold rette op på
ved at skaffe de nødvendige værktøjer til at kunne
genoprette ødelagt natur. I 1989 vedtog man
d e r for Na t u r fo r valtningsloven, som gav hjemmel
til at købe og genoprette ødelagte naturarealer,
og samtidig blev der i de efterfø l gende år afs a t
penge på finansloven til dette formål.
2. Lovgivning og naturgenopretning
Na t u r fo r valtningsloven var på det tidspunkt internationalt
set enestående og gjorde Danmark til et
pionérland på området. Siden er flere andre lande
fulgt efter. Det skal imidlertid, for ikke at overdriv e
s e l v fo r h e r l i gelsen, nævnes, at Na t u r fo r va l t n i n g s -
lovens vedtagelse også var stærkt motiveret med,
at man i slutningen af firserne forventede, at
store arealer som følge af EF´s landbrugspolitik
skulle tages ud af produktion. Det ville derfo r
være en kærkommen økonomisk håndsrækning
til landmænd, der måtte brænde inde med marginale,
uprodukt ive jorder, at de kunne afhænde
disse arealer til staten.
At idéen om at konvertere landbrugsarealer til
natur ikke i sig selv var et fuldt legitimt motiv pers
p e kt iveres ved at sammenligne bemærkningerne
til Na t u r fo r valtningsloven med bemærkningerne
til de ændringer, der blev ge n n e m ført i
Vejloven tre år senere i 1992. Med Naturbeskyttelsesloven
fik ministeren hjemmel til at ekspropriere
til naturgenopretning. Fo l k e t i n gets fo rhandlinger
af lovforslaget er domineret af lange
besværgelser af, at denne hjemmel ikke skulle i
brug (hjemlen har i øvrigt aldrig været brugt, da
t i l ga n gen af projekter langt overstiger finansl
o v s b e v i l l i n gerne). Ved ændringen af Ve j l o v e n
fik vejmyndigheden hjemmel til at ekspropriere
til naturgenopretning, der skulle kompensere fo r
natur, der måtte gå tabt som fø l ge af et vejprojekt .
Den lov blev vedtaget uden at hjemlen til at ekspropriere
til naturgenopretning blev problematiseret.
De to lovforslags skæbner er et billede på,
at det er mere legitimt at genoprette natur, når fo rmålet
ikke er naturgenopretning, men noge t
37