Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 24 LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSPIL - MODSPIL. FREMTIDIGT SAMSPIL? af cand.scient. Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Landskabsøkologi EN STOR DEL A F DANMARKS t e r r e s t r i s k e natur uden for landbrugets omdriftsarealer er såkaldt halv-kultur arealer, der i dag er helt afhængige af en ekstensiv landbrugsdrift. Med udga n g s p u n kt i disse arealers naturgrundlag kaldes de her for ‘halv-natur’ ligesom i den enge l s k s p r o gede litteratur. Halv-natur arealer er trods deres ringe arealmæssige udbredelse under stadig afvikling - kva n t i t a t ivt såvel som kva l i t a t iv t . Genopretning har været brugt som erstatningsbegreb. Alle undersøgelser viser imidlertid, at etablering af en eller anden form for natur ganske vist er muligt, men genopretning af halvnatur, der er betinget af helt specifikke abiotiske og biotiske kårforhold, er umuligt. Landbruget har - som landets største arealforvalter - nøglen til n a t u r k valiteten på halv-natur arealerne og til naturens skæbne i agerlandet i øvrigt i fremtiden. Min konklusion er, at samfundet også på naturområdet må anvende ‘forureneren betaler’ princippet og stille krav til alle jordejere om en vis andel af en eller anden form for basis-natur. Det er ligeledes nødvendigt hurtigst muligt at tilgodese de eksisterende naturunderstøttende prod u ktionsmetoder. Princippet ‘noget for noge t ’ foreslås anvendt - og inden det er for sent at sikre naturkvaliteten. 1. Status. Arealer og arter Vilde planters og dyrs levesteder i age r l a n d e t består af omdriftsarealer, småbiotoper som stengærder, jo r dd i ger, markveje, mergelgrave, grøfter og hegn samt vedvarende græsarealer, dvs. permanent vegetationsdækkede, lysåbne arealer uden for omdrift • . De vedvarende græsarealer uden for omdrift kan opdeles i tørre og vå d e . I den enge l s k s p r o gede litteratur kaldes disse biotoper ‘dry grasslands’ henholdsvis ‘wet grasslands’. I Danmark har vi valgt at kalde dem overdrev henholdsvis eng (ferskeng og strandeng • •) med udgangspunkt i deres driftshistorie . No get natur er skabt akt ivt af landmanden. Det drejer sig om den natur, der findes på arealer i omdrift, som udgør ca. 60% af Danmarks areal. Disse omdriftsarealer huser 126 ty p i s k e ukrudtsarter (vilde planter) (Mikkelsen 1989). Heraf er 34 arter hjemmehørende i Danmark. De er indvandret til markerne fra deres naturlige biotoper uden for omdriftsarealerne f.eks. tangvolde. Småbiotoper som stengærder, jorddiger, markveje, mergelgrave, grøfter og hegn er også skabt af landmanden. Men nogle småbiotoper er rester af andre naturtyper. Således er visse hegn reminiscenser af skovbryn. Småbiotoper udgør i dag ca. 3% af landarealet (Brandt 1994). I alt 261 hjemmehørende arter inklusive de 34 arter fra arealer i omdrift kan findes i age r l a n d e t i snæver forstand (Stoltze & Pihl 1998). Arealer med lysåbne, græsningsbetinge d e vegetationstyper - det vi nu kalder overdrev og eng - har altid været her som naturlige naturtyper. Enge udgør i dag ca. 2,4% af arealet (SNST 1996) og er levested for 316 hjemmehørende arter (Stoltze & Phil 1998). Overdrev udgør tils varende ca. 0,6% af arealet og er levested for 211 hjemmehørende arter (Fig. 1). • Heden er ikke nærmere omtalt i det følgende, da heden i dag næppe kan opfattes som en naturtype, der understøttes af landbruget. •• Strandenge berører generelt i mindre grad end de ferske enge landbruget og omtales ikke nærmere i det følgende.
| FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSPIL – MODSPIL. FREMTIDIGT SAMSPIL? / ANNA BODIL HALD 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Oprindeligt hjemmehørende plante a r ter levnes kun lidt plads i dagens landskab Den danske flora tæller ca. 1.000 (i alt 1050 ‘arter’) oprindeligt hjemmehørende arter (Sto l tze & Pihl 1998). Dertil ko mmer ca. 1.000 indslæbte eller indførte arter. Det er ikke ove r raskende, at naturtypen skov har tilkny ttet flest hjemmeh ø rende arter, da den te m p e rede løvfældende skov er såkaldt klimaksvegetation i Danmark. Skoven udgør i dag ca. 12 % af landets areal. Det er måske mere ove r raskende, at ferske enge og ove r d rev, der arealmæssigt fylder meget lidt, er l eve s ted for så mange hjemmehørende arter. De til agerlandet tilkny ttede hjemmehørende arter vokser primært på diger, gærder, i levende hegn og andre småbioto p e r . Naturlige forudsætninger Oprindeligt er vegetationstyper, der naturligt er skovfri og lysåbne, betinget af et landskab med vilde græssere og specielle eller ekstreme kårforhold, dvs. lavt næringsniveau og naturlige geologiske processer. Med det lave næringsniv e a u menes tilstanden før den menneskelige eutrofiering med især N og P satte ind. De naturlige ge ologiske processer har visse steder betinget mege t lav tilgængelighed af vand med overdrevslignende vegetation til følge, og andre steder rigeligt med vand som på trykvandsbetingede vældenge. Dertil kommer de geologiske processers sikring af fysisk urolig bund f.eks. i ådale, hvor de vandrige vandløb eroderede og betingede lysåbne, englignende vege t a t i o n s typer, langs kyster, hvor havets erosion modvirkede skovens etab- % af Danmarks areal Skov 12% Overdrev 0,6% Agerland 60%. Heraf: Småbiotoper ca. 3% Omdrift ca. 57% Fersk eng 2,4% Antal arter, der er hjemmehørende i naturtyperne skov, overdrev, agerland (fordelt på areal i omdrift og småbiotoper) og fersk eng samt disse naturtypers procentandel af landet. Udarbejdet på grundlag af Stoltze & Pihl (1998). lering på skrænterne, der således kunne opretholde en overdrevslignende vegetation. Hvor der gennem tiderne er foregået ny landd a n n e l s e , er der gennem kontinuert aflejring og landhævning dannet ny råjord for den primære succession. Vilde græssere som uroksen har medvirket til at holde de nævnte arealer skovfrie. Lysåben natur har således kunnet udfolde sig naturligt uden menneskets medvirken og over hele va n d - og trofi-gradienterne. Græsningstrykket har været lavt til middel, dvs. ekstensivt (Fig. 2). Ændringer i de naturlige forudsætninger De naturlige fo r u d s æ t n i n ger for de lysåbne græsningsarealer er i dag kun bevaret få steder. Mennesket har tæmmet naturkræfterne, så trykvand og råjord i dag er en mange l vare i naturen, 25
Page 1 and 2: NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4: INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 27 and 28: | FIGUR 3 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 29 and 30: | FIGUR 4 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31 and 32: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 74 and 75:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 76 and 77:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 79 and 80:
INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82:
(3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84:
landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86:
halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88:
4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90:
gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92:
at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94:
Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96:
holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98:
HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100:
Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102:
Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104:
Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106:
Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?