Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 22 at tilgodese en rationel anvendelse af den moderne teknologi. 5. Er pladsen til naturen forsvundet? Det er indiskutabelt, at Danmarks målrettede satsning gennem mere end 100 år på en stor og e f fe kt iv landbrugsproduktion har ført til, at råderummet for naturen i vort landskab er svundet ind. Det danske omdriftsareal udgør en meget stor procentdel af landskabet set i europæisk målestok. Enge og heder har måttet vige for at skaffe plads til opdyrkede arealer - men de har også mistet b e ty d n i n gen for det økonomisk effe kt ive landbrug i takt med, at det blev mere rentabelt at fodre husdyrene end at lade dem afgræsse ekstensive arealer. Det har tilmed i perioder (i slutningen af 1800-tallet) været økonomisk attrakt ivt at fravriste naturen arealer i fjorde og søer for at transformere det til (ofte frugtbart) agerland, som vi har set det i Kolindsund, Lammefjorden mv. I samme tidsrum er skovarealet steget, mest i de t i d l i gere skovfa t t i ge, vestdanske egne. I Jylland har m a n ge nye plantager, især med nåletræer, set | FIGUR 8 | På de hundrede år der gik fra m i d ten af 1800-tallet frem til midten af 1900-tallet udviklede antallet af landbrug sig nærmest eksplosivt. Selv om landbrugsarealet også steg, så skete det ikke i samme takt, og de mange nye brug medførte, at landskabet blev fyldt ud med små drift s - enheder, som ikke sjældent lå på tidligere overdrevs- og englodder. Rationaliseringen og sammenlægningen af brug tog rigtig fart efter 1960 og har siden da ført til, at landbrugslandskabet f o r v a l tes fra stadigt stø r re landbrugsenheder. Fra: Jensen og Reenbe rg (1986). 200 100 0 Total x 1000 d a gens lys på tidligere hedearealer, men i høj grad også på lavtydende age r jord, som er opgiv e t af landbruget. Selv om nåleskovs værdi som ‘natur’ er stærkt omdebatteret, så må denne udvikling dog trods alt siges at repræsentere en udvikling mod et mere diverst og ekstensivt landskabsbillede. Udviklingsmønsteret er en naturlig følge af, at jorde, som er mindre begunstiget fra naturens hånd, vil være mere eller mindre attraktive for landbruget afhængig af de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt. Når der sættes fokus på, hvordan vi kan give naturindholdet i vort landskab en bedre chance, så er det vigtigt at huske, at ‘tiderne skifter’. De store linier i kulturlandskabet hænger nøje sammen med landbrugets skiftende økonomiske og teknologiske betingelser. Vil man bevare landskabsbilleder eller landskabselementer, som hører svundne tiders landbrugssystemer til, kan det være en vanskelig og bekostelig affære. Heden kan tjene som et godt eksempel hér. Uden hedebrugets systematiske fjernelse af næringsstoffer fra hedearealer, bibeholder hederne ikke deres o p r i n d e l i ge karakter - fredede heder gror til, Gårde Landbrugshuse 1700 1800 1900 1980
s p r i n ger i skov og er dermed ikke mere det landskab, man ønskede at bevare. Det samme fænomen gør sig gældende ved græsningsengene i vore ådale. Halvkulturerne kan kun bevares ge nnem den oprindelige drift, som typisk udgør en komponent i et landbrugssystem, der er sammensat af fo r s k e l l i ge former for arealanv e n d e l s e . D e r for burde man snarere tænke i ‘museumslandskaber’ - dvs. større sammenhængende landskaber, dyrket efter historiske principper - når man vil bevare den ‘natur’, som mere retteligt kunne betegnes som kulturspor fra tidligere tiders landbrugssystemer. Flytter man interessen fra landskabsniveauet til det mere detaljerede plan, springer andre naturhensyn i øjet. Eksempelvis kan der være gode grunde til at værne om den botaniske mangfoldighed og egenart, som er knyttet til de ekstensiv t drevne arealer. Sådanne hensyn kræver stabilitet i anvendelsen. Indd r a ges arealerne til andet brug, kan den botaniske mangfoldighed være tabt for evigt. Men landbrugets umiddelbare interesse i at b r u ge de lav-potentielle jorde er stærkt va r i erende. Derfor må man forvente at for eksempel truslen mod de våde enge i ådalene vil variere ge nnem tiderne (som det fx er beskrevet i Ree n b e r g 1995). Den samfundsmæssige udvikling kan med andre hurtigt ændre landbrugets interesse fo r bestemte landskabselementer. Hvis de rummer unikke naturkvaliteter er der god grund til at være særligt på vagt og gøre en særlig indsats fo r at beskytte nogle af dem i tide. Når alt kommer til alt, må man dog fundamentalt set konstatere, at der næppe eksisterer et e n d e gyldigt svar på, hvilken epokes landskab, som er ‘det gode landskab’. Naturelementerne i det danske landskab er et p r o d u kt af menneskets virke gennem tusinder af år. Broncealderlandskabet har sine kva l i t e t e r , Guldalderlandskabet sine, - om det ene landskab er ‘bedre’ end det andet vil ofte afhænge af, hvilke af naturens egenskaber (diversitet, æstetik, etc.), der prioriteres særlig højt. LANDBRUGSLANDSKABETS VARIATION I TID & RUM / ANETTE REENBERG Referencer Emanuelson, U. (1988): A model for describing the development of the cultural landscape. I: Birks, H.H. et al. (eds). The cultural landscape - past present and future. Cambridge University press. pp. 111-121. Frandsen, K-E. (1982): Vang og tægt. Bygd, Esbjerg. Jensen, K.M. (1976): Opgivne og tilplantede landbrugsarealer i Jylland. Atlas over Danmark, Serie II, bd. 1. Reitzel, København. Jensen, R.H. og Jensen, K.M. (1979): Kulturlandskabet i Borris og Sdr. Felding. Geografisk Tidsskrift 78/79. Jensen, K.M. og Kuhlman, H. (1989): Kulturlandskaber i det åbne land. I: Reenberg, A. (ed.). Geografiske eksempler - samspil mellem natur og menneske. Munksga a r d , København. pp.52-62. Jensen, K.M. og Reenberg, A. (1980): Dansk Landbrug. Udvikling i produktion og kulturlandskab. Geograf fo r - laget Brenderup. Jensen, K.M. og Reenberg, A. (1986): Landbrugsatlas Danmark. Atlas over Danmark Serie II, bd. 4. Reitzel, København. Reenberg, A. (1995): Djursland - landskabets skiftende ansigt. I: Etting, V. På opdagelse i kulturlandskabet. Gyldendal, København. Statistiske meddelelser, div. årgange. Trap Danmark (1958). 23
Page 1 and 2: NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4: INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21: statistiske registrering af disse a
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31 and 32: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 72 and 73:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 79 and 80:
INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82:
(3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84:
landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86:
halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88:
4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90:
gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92:
at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94:
Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96:
holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98:
HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100:
Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102:
Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104:
Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106:
Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?