Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

I tabel 3 ses, at tallene generelt er højere end
den andel af de danske naturområders areal, som
de genoprettede områder repræsenterer. De ge noprettede
områder udgør som nævnt 1-2% af de
fo r s k e l l i ge naturtyper, medens bestanden af rastende
fugle generelt ligger højere, for tinksmeds,
krikands og taffelands vedkommende på henholdsvis
14, 11 og 10%.
Man skal være opmærksom på, at der altid vil
være flere fugle, både arter og individer, i nyligt
genoprettede områder end i mere modne naturområder.
Tallene i tabel 3 er derfor noget påvirkede
af denne initialeffe kt. Men da der efterhånden
er en del af projekterne, der har en “del år på
bagen”, er der ikke kun tale om en midlertidig
effekt.
Det er sværere at få et billede af de øvrige
dyregruppers og planternes nytte af de ge noprettede
naturområder, her kun få år efter at projekterne
er færdige. Disse arter har ofte meget
sværere ved at sprede sig end fugle, og koloniseringstiden
for et nyoprettet naturområde skal
for disse arter måles i årtier. Skal man danne sig
et indtryk af, hvilken effe kt naturge n o p r e t n i n ge n
vil få for de øvrige dyr og planter, må man se på
de arealer, der er “genoprettede” væsentligt før
Na t u r fo r valtningsloven trådte i kraft. Det ses her,
at de øvrige organismegrupper også rykker ind
med tiden. Selv de halv-naturtyper, som vi anser
det for sværest at genoprette, nemlig overdrevene,
udvikler med tiden den karakteristiske vegetationssammensætning
og fauna. I øjnefa l d e n d e
eksempler herpå er overdrevsbakkerne Møge l s k å r
i Nordby Bakker på Samsø og Høvblege på Møn.
Begge områder blev dyrket indtil 1950’ erne, og
har siden dyrkningens ophør udviklet sig til veludviklede
overdrev.
Ud over den statslige naturge n o p r e t n i n g s i n dsats,
som ovennævnte eksempler stammer fra, tilføres
amterne hvert år 35 mio. kr. i bloktilskud til
naturgenopretning. Disse penge bliver overvejende
brugt til projekter af mindre økonomisk
volumen og til pleje. Et eksempel på resultaterne
af amternes indsats er genopretning af vandhuller.
Amterne har genoprettet i alt 3500 va n d h u ller
på landsplan. Den geografiske fordeling er
DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN KLEIN
vist i figur 3.
Denne massive satsning på at reetablere et
netværk af levesteder og spredningsbiologiske
“trædesten” har haft stor betydning for dyre- og
p l a n t e l ivet i landbrugslandet. Det er sandsy n l i g v i s
å r s a gen til, at løvfrøen har kunne fjernes fra den
danske rødliste. Vandhullerne er i øvrigt kun ét
eksempel ud af et bredt spektrum af den amtslige
naturgenopretningsindsats.
Forvaltning og pleje
Et andet aspekt af naturfo r va l t n i n gen er den indsats,
der gøres for at fo r valte og pleje eksisterende
naturværdier. Blandt eksemplerne af målrettet
pleje kan nævnes, at for arter som
o r k i d eerne fruesko, horndrager og bakkegøge u r t ,
hvor vi kun havde ganske små enkeltbestande tilb
a ge af hver art, har vi fået vendt udviklingen og
er i dag ikke nervøse for, om de vil overleve her
i landet. Løvfrøen er som nævnt ovenfor ikke
l æ n gere en truet art, men er røget helt ud af rødlisten
pga. den massive indsats for at få dens levesteder
genskabt og forbedret. Det samme gælder
bjergsalamanderen. O dderbestanden er som fø l ge
af fo r valtningsplan og pleje i dag mindst dobbelt
så stor som for få år siden. Endelig er en række
store fuglearter, sort stork, havørn og stor hornugle
vendt tilbage til landet som ynglende.
Et af de forvaltningsredskaber, der ligger til
grund for arbejdet med pleje af arter og biotoper,
er forvaltningsplaner. De har til formål at fastl
æ g ge en målrettet indsats inden for et ge o g r a f i s k
afgrænset område (et amt, hele landet etc.) for en
fo r valtning af en art eller en naturtype, der sikrer
arten/biotopen en bedre bevaringsstatus.
Der er ingen stærk tradition for nationale fo rvaltningsplaner
her i landet. Der er udarbejdet fo rvaltningsplan
for odder, gæs, skarv og bæver.
De har vidt fo r s k e l l i ge formål og er ikke sammenl
i g n e l i ge. Den eneste af dem, der har haft det
formål at genskabe en gunstig beva r i n g s s t a t u s
for en art, er forvaltningsplanen for odder. De
andre har haft andre formål: Sælfo r va l t n i n g s p l a -
nen var foranlediget af en pludselig massedød
blandt sælerne. Årsagen viste sig senere at være
en virusinfektion, og forvaltningsplanen havde
41