Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet
Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet
Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3. Den fælles landbrugspolitik,<br />
struktur-udviklingen og miljøet<br />
Selv om der ikke kan sættes tal på, er der ingen<br />
t v ivl om at EF’s fælles landbrugspolitik har skubbet<br />
til strukt u r u d v i k l i n gen og specialiseringe n .<br />
Det er sket gennem en politik <strong>som</strong> har præmieret<br />
størst mulig produktion. Omvendt kan man ikke<br />
udlede at uden EF ville der have været langt flere<br />
brug og alsidige bedrifter. Vi så de samme tendenser<br />
allerede i 60’erne i den nationale landbrugspolitik<br />
og landbrugsudvikling. Et andet altern<br />
a t iv til en fælles eller en national landbrugspolitik<br />
ville have været en liberalisering. Men en næsten<br />
fuld liberalisering ville i endnu højere grad have<br />
fremmet udvikling af stordrift og international<br />
arbejdsdeling, dvs. specialisering.<br />
Dette er ikke sagt for at frikende den fælles<br />
landbrugspolitik for dens tåbeligheder frem til<br />
dette årti. På grund af den teknologiske udvikling<br />
og markedskræfterne ville vi under alle omstændigheder<br />
se en nedgang i antallet af landbrugsbedrifter.<br />
Men den fælles landbrugspolitik kunne,<br />
indrettet på en anden måde, have betydet en<br />
mindre belastning af miljøet og have bidraget til<br />
at fastholde mere natur.<br />
Et markant eksempel på landbrugspolitikkens<br />
indretning oplevede vi i et EU-projekt, hvor vore<br />
spanske samarbejdspartnere undersøgte La<br />
Mancha Occidental, et stort område syd fo r<br />
Madrid. Efter Spaniens indtræden i EF i midten af<br />
80’erne betød de store tilskud til kornproduktion<br />
at landmændene i vidt omfang gik over til<br />
i n t e n s iv korndyrkning gennem kunstva n d i n g .<br />
Efter bare få år begyndte store vådområder at<br />
udtørre, byområder oplevede mangel på vand, og<br />
det samme gjorde nabolandmænd. Da området<br />
var omfattet af 1992-landbrugsreformens milj<br />
ø l e d s a ge fo r a n s t a l t n i n ger betød det at medens<br />
EU med den ene hånd gav traditionel produktionstilskud,<br />
blev der med den anden hånd giv e t<br />
støtte til mere ekstensiv dyrkning og grundvandsbeskyttelse.<br />
(Garrido & Moyano 1996).<br />
I Danmark har vi naturligvis også modtaget EUtilskud<br />
til miljøvenlig landbrugsdrift. Men det må<br />
konstateres at ordningerne indtil nu kun i yderst<br />
LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG MILJØET / FLEMMING JUST<br />
beskedent omfang har bidraget til opfyldelse af<br />
vandmiljøplanen, sådan <strong>som</strong> intentionen ellers har<br />
været. Det kan videre konstateres at de adminis<br />
t r a t ive omkostninger både på nationalt og amtsligt<br />
niveau og hos landmændene og deres rådgivere<br />
har været uforholdsmæssigt høje i forhold<br />
til de miljø- og naturmæssige gevinster. Det har<br />
også været ganske vanskeligt at komme af med de<br />
frivillige ordninger til landmændene. Den økonomiske<br />
gulerod for at ekstensivere har for nogle<br />
været for lille, men mere afgørende har det været<br />
at mange landmænd har ment at den og den<br />
ordning ikke har passet ind i bedriftsplanlægningen<br />
(Andersen et al. 1998, Just 1997).<br />
Ud fra en omkostnings- og effe kt v u r d e r i n g<br />
må det derfor gælde om at indrette ordninge r n e<br />
således at miljø- og naturvenlige produkt i o n sformer<br />
fremmes gennem almindelige prismekanismer.<br />
En nedsættelse af kornprisen vil således<br />
gøre det mindre rentabelt at anvende så meget<br />
kunstgødning og pesticider, meget marginaljo r d<br />
vil i stedet for korn blive udlagt til græs eller<br />
brak, og prisrelationerne vil opfordre til i højere<br />
grad selv at opfodre kornet. Herved gives der<br />
ikke så mange incitamenter til monokulturel<br />
dyrkning og til specialisering, men derimod til<br />
udvikling af et mere flersidigt landbrug, således<br />
<strong>som</strong> allerede foreslået i Kommissionens forslag til<br />
en ny landbrugspolitik i Agenda 2000. Det skal<br />
også nævnes at Danmark er en af de varmeste fo rtalere<br />
for cross-compliance, dvs. at støtten gøres<br />
afhængig af opfyldelse af visse miljøkrav.<br />
Det skal understreges at ikke alt kan klares<br />
gennem økonomiske instrumenter. Man kan ge nnem<br />
forbud, påbud og andre reguleringer sørge<br />
for at miljø og natur ikke skades, men man kan<br />
ikke med den almindelige pris- og produktionspolitik<br />
i tilstrækkeligt omfang sørge for udvikling<br />
af bestemte naturtyper. Derfor vil der stadig være<br />
brug for tilskud til udvikling af naturtyper <strong>som</strong><br />
offentligheden prioriterer at betale for, fx flere<br />
vandhuller.<br />
Udvikling af økologisk jordbrug er en del af<br />
omstillingsprocessen i både EU’s og den nationale<br />
landbrugspolitik. Denne produkt i o n s form vil<br />
medvirke til at fremme en ekstensivering, men vil<br />
53