Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG
82
tværs af alle interesser. Borgerne vil hermed få stor
mulighed for at påvirke udviklingen - men kravet
er naturligvis, at de engagerer sig og er villige til
også at tage det ansvar, som fø l ger med. I
Danmark er den process allerede godt iga n g ,
men det er vigtigt at alle EU-lande tager denne
udfordring op.
3. Forhandlingssituationen
Kommissionens forslag blev fremlagt i marts
1998 og har siden været diskuteret i Landbrugsministerrådet.
Det er langt fra vedtaget og det vil
være synd at sige, at alle de europæiske landbrugsministre
har klappet begejstret i hænderne
over udsigten til en grønnere politik. Landbrugspolitiske
fo r h a n d l i n ger på ministerniveau har
traditionelt drejet sig meget om penge og kun lidt
om miljø. Denne gang er ingen undtagelse. For
eksempel er de sy d l i ge lande generelt imod idee r ,
som kan reducere deres finansielle overførsler fra
EU-budgettet.
For at lægge ekstra pres på landbrugsministrene
kom stats- og rege r i n g s c h e ferne ved juni-topmødet
i Cardiff med et pålæg om at landbruget
skulle være et af de politikområder, der skulle gå
foran og demonstrere hvordan integration skulle
ge n n e m føres i praksis. Landbrugsministrene blev
bedt om at lave en rapport til det europæiske
topmøde i Wien om hvordan de havde tænkt
sig at gøre landbrugspolitikken miljørigtig.
Rapporten blev lavet, men var en tynd kop te, som
overhovedet ikke kom ind på de mange muligheder
i Agenda 2000. Man erkendte dog, at intens
ivt landbrug havde ført til miljøproblemer, men
der var ikke nogen klar enighed om en løsning og
nogle ministre mente tilsyneladende, at der allerede
havde været gjort nok.
Statsministrene, samlet i Wien lige før jul, kvitterede
for landbrugsministrenes hjemmearbejde,
men bad om at en ny og mere ambitiøs redegørelse
skulle gøres klar til Helsinki-topmødet i
december 1999. Rapporten til Helsinki skal indeholde
en tidsplan for en yderligere miljøorientering
af landbrugspolitikken og tage fat på spørgsmålet
om hvilke indikatorer, der kan bruges til at
måle landbrugets miljøbelastning. Det er et vigtigt
problem fordi det er svært at forfølge miljømål,
hvis forholdet mellem landbrugsproduktion og
miljøbelastning ikke kan opgøres på en måde
der er generel enighed om.
En forudsætning for fremskridt er naturligvis
at landbrugsministrene er blevet enige om refo r mpakken.
Det tyske formandsskabs ambition er at
b l ive færdig med fo r h a n d l i n gerne allerede i
februar, men der er - som alle ved - meget mere
på spil end landbruget. Budgetbidrag, strukturfonde
og udvidelsen er andre vigtige emner som
i sidste ende skal indgå i den store pakkeløsning.
Det er derfor ikke nok at krydse fingre fo r
resultatet. Miljøet kan let blive glemt i slutspurten
om de mange milliarder. Jeg ser det som en stor
personlig udfordring at sikre at det ikke sker.
D e r for vil jeg i den kommende tid sammen med
Landbrugskommissær Franz Fischler og resten af
Kommissionen gøre en ekstraordinær indsats
for at tale miljøets sag i landbrugspolitikken.
Allerede om to uger vil jeg sammen med Franz
Fischler fremlægge en rapport - en såkaldt meddelelse
- om en bedre integration af miljø- og
landbrugspolitik. Meddelelsen slår blandt andet
fast, at intensivt landbrug er i konflikt med EU’s
miljøambitioner og at der må gøres en fornyet
indsats hvis drikkevand og biodiversitet skal reddes.
Meddelelsen peger også på den vigtige rolle
som økologisk jordbrug har for en mere permanent
løsning på disse problemer.
Hensigten er at bringe miljødiskussionen tilb
a ge i fokus på den reformmenu, som diskuteres
i Rådet. Landbrugsministrene skal holdes fast på
de instrukser som statsministrene gav i Wien og
på tidligere topmøder. Fremfor alt skal den gøre
det klart, at en reform uden miljøfremskridt ikke
er bæredygtig - hverken for naturen eller politisk
set; Europas skatteydere fortjener og kræver et
miljømæssigt afkast af den check på 320 milliarder
kroner som de hvert år sender til landmændene.
Jeg håber I vil tage godt mod dette initiativ og
jeg vil opfordre de grønne organisationer til at
b r u ge meddelelsen som platform - eller spydspids
for at relancere den offentlige debat om