duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

de forfærdelige ting, der skete omkring os. For et barn som mig var det dog
især de nære ting, der havde betydning. Og de nære ting var hjemmet og
skolen.
Skolen var tryg lige fra morgenstunden: klassevis opstilling i gården, ro i
geledderne, indgangsslag på den fine, blanke klokke, hvor en elev fra
ældste klasse havde ventet på et tegn fra gårdvagten, og så ind til morgensang
i den smukke festsal.
Mange af mine bedste minder er fra denne festsal. Morgen-samlingen:
her blev mange korn lagt og mange gode ord sagt. Fællessangtimerne med
Inger Oxenvad og Inger Margrethe Ottosen. Her vaktes kærligheden til
den danske sang. Juleafslutningerne med Lucia-pigerne, der betog os med
lys i hænderne, lange hvide kjoler og udslået hår. Deres smukke sang:
"Skyerne gråne, og løvet falder ... og dog bære blus vi med glæde" fik en
ganske særlig mening for os i de tider. Og så var der årsafslutningerne med
dimission og uddeling af boggaver. Jeg har dem endnu, H.C. Andersens
Eventyr og Historier og Sønderjyllands Historie afH. Rosendal. Jo, der var
højtid, fest og glæde, når vi samledes i vor smukke festsal.
Og kornet spired trods vinterkulde. Ja, for "vinterkulden" kom i september
1939. Noget af det første vi mærkede til krigen, var, at der skulle laves
beskyttelsesrum. Min bror Christian og jeg var til uvurderlig hjælp (efter
vor egen mening) ved fyldning af sandsække, som blev stablet op foran de
kældervinduer, bag hvilke vi søgte beskyttelse under luftalarm, og hvor vi
også spiste den frokost, der dagligt blev serveret for os. Med frokosten
fulgte en "snaps" levertran, som ikke just var eftertragtet på grund af
smagen. De fleste tog den dog for virkningens skyld, om end med slet
skjulte grimasser eller med næsen klemt sammen, for dog at undgå lugten.
Nogle få havde dog ligefrem fået en sådan kærlighed eller trang til "snapsen",
at man kunne være heldig at sælge sin for et stykke med marmelade.
En anden løsning på problemet blev hurtigt stoppet, da en lærer i klasseskabets
fjerneste hjørne fandt en hel flaske fyldt med levertran.
Inden for skolens trygge mure synes jeg ikke, vi mærkede så meget til det
forfærdelige, der foregik udenfor. Det gjorde trygheden mere følelig,
oplevelsen af fællesskab mere intens, danskheden mere bevidst, sangen
mere inderlig. Duborg-Skolen blev mere end en skole for os!
Jeg boede i Margrethegade 18, lige over for handelsskolen, og jeg havde
ingen skolekammerater i nærheden. Bagved handelsskolen var der dengang,
som nu, en stor skolegård og en legeplads for kvarterets børn. På
handelsskolens tag var der en luftværnssirene, som vi med tiden blev så vant
til at høre, at jeg, der havde værelse på loftet lige overfor, somme tider
kunne sove fra en luftalarm.
4' 51