duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Heinrich Duggen 1925.
dette indebar, også for os, der var dansksindede i det lille Harreslev, hvor
alle kendte hinanden. Det er der skrevet meget om og skal ikke gentages
her. Et par enkelte ting bør dog ikke glemmes:
Selvom jeg i dag selvfølgelig ved, at tysk og nazistisk ikke er det samme,
vil jeg dog gøre opmærksom på, at forskellen mellem disse to ting i min
barndom næsten ikke var til at få øje på.
Nazisterne, og det var som sagt for os børn på det tidspunkt næsten alle
tyskere i Harreslevmark, havde ingen sympatier for os, der var danske og
gik i dansk skole og dermed offentlig viste vores modvilje imod alt, hvad der
havde med nazismen at gøre. Vi var spejdere og gik offentligt i vores danske
spejderuniformer, hvilket havde til følge, at vi, ligemeget hvor vi end gik,
henledte tyskernes opmærksomhed på os med alle de uheldige følger, det
havde. Der var virkelig ikke mange, der syntes, at vi handlede rigtigt, og de
få, der måtte have ment det, holdt klogeligt denne mening for sig selv.
Naziregimet var ude efter jøderne. Denne menneskerace skulle udryddes,
ikke kun fra tysk territorium, nej, helst fra hele kloden. Vi hørte om
"Reichskristallnatten", men da der ikke var så mange jøder i Flensborgområdet,
og slet ikke i Harreslev, stammede vores viden i første omgang fra
de få medier, der var os tilgængelige.
Jeg havde i nogle år boet hos vore naboer Amandus og Sophie Liitzen.
Tyske socialdemokrater og aktive anti-nazister. Før 1933 var ægteparret
30