23.07.2013 Views

duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Rektor Bernhard Hansens <strong>Sydslesvig</strong>data:<br />

1923-1931 Lærer ved Duborg-Skolen.<br />

1931-1934 Skolens inspektøl: 1941-1946<br />

Skolens rektor og <strong>skole</strong>væsenets konsulent.<br />

1946-1961 Skoledirektør <strong>for</strong> det<br />

danske <strong>skole</strong>væsen. Aktiv med i spejderarbejdet<br />

i 20'erne og korpsråd5jonnand<br />

<strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> Spejderkorps i <strong>Sydslesvig</strong><br />

1942-1952. Bernhard Hansen døde i<br />

1976.<br />

som blev givet i timerne og ved morgensangen og givet også ved de alt <strong>for</strong><br />

mange sørgehøjtideligheder, der fandt sted, når dødsfald eller ordet "savnet"<br />

blev meddelt. Morgensangen var en daglig vitaminpille. Jeg tvivler på,<br />

om flertallet af <strong>elever</strong>ne syntes det dengang - vi lærere gjorde - men uden<br />

tvivl fik de noget med, som kunne hjælpe dem senere, ikke mindst under<br />

krigen.<br />

Det var dybt tragiske år, hvor sorg ikke var sjælden gæst, men det var<br />

også livsfyldte år, som midt i tragedien blev til lykkelige år. Skabt af en<br />

<strong>for</strong>ældrekreds og dens børn i harmoni med et u<strong>for</strong>glemmeligt lærerteam og<br />

dets rorgænger, Bernhard Hansen. Manden, man kunne blive rasende på,<br />

og som man aldrig tvivlede på. Alt kunne synes <strong>for</strong>tvivlende og nærmest<br />

umuligt. Bernhard var der - gad vide, om den mand nogen sinde svigtede<br />

det, han stod <strong>for</strong>, og det var blandt andet sine <strong>elever</strong> og kolleger. Nutiden<br />

vil afgjort - og dels med rette - kalde ham <strong>for</strong> diktatorisk. Vi følte det ikke.<br />

Af den simple grund, at mennesket, det enkelte, altid stod som det største<br />

<strong>for</strong> Bernhard. En mand, man ikke sådan kunne blive dus med i tiltale<strong>for</strong>m ­<br />

og alligevel. Som ung hedspore oplevedes, at han kunne høre på kritik med<br />

<strong>for</strong>ståelse, men nok lidt sjældnere rettede sig efter den. Når man så havde<br />

trukket sin bet hjem, oplevedes yderligere varme og endda respekt. Også<br />

når vi begik dumheder.<br />

Sagt lidt frimodigt på tillempet Benny Andersen facon: Det kunne være<br />

besværligt med ham, men uden gik det ikke.<br />

Heller ikke i det arbejde, som hver af os enten blev sat til eller tog op af os<br />

18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!