duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

En gang om ugen gik vi til sløjd hos Niels Kjems i Harreslev. Der kunne
skrives en hel historie om alle de nyttige ting, vi fik lov til at lave under hans
kyndige ledelse. Jeg tror simpelthen ikke, at vore husholdninger kunne
have fungeret uden den håndsrækning, det var at lave livsnødvendige ting i
disse sløjdtimer. Udover dette har jeg ofte på vejen fra sløjdtimen kunnet
bytte mig til et rugbrød hos bager Jessen i Harreslev mod en hurtig bunden
opvaskebørste hos Niels Kjems. I Harreslev burde man i dag opkalde en
gade eller plads efter denne utrolig dygtige mand.
SØren deltog også i sløjdtimerne hos Niels Kjems. Denne dag boede han
tit hos os, da det, især om vinteren, ikke var forsvarligt at tage hjem en mørk
aften. Han havde mælk og brød med til hele familien, så hans besøg var en
vigtig bestanddel af vores levnedsmiddelforsyning.
Tyskland blev bombet under krigen. Heller ikke Flensborg slap uskadt,
selvom der i byer som Hamborg og Kiel så helt anderledes forfærdeligt ud.
Under luftalarmen var det obligatorisk, at alle beboerne skulle tage ophold
i kælderetagen, ligerneget om det så var hjemme eller i skolen.
Duborg-Skolens kælder var blevet forstærket med tykke stolper, der
skulle forhindre en nedstyrtning efter et evt. bombeangreb. Klassevis blev
vi efter sirenernes hylen ført ned i kælderrummene, hvor en nødtørftig
undervisning fortsatte. Duborg-Skolen blev heldigvis aldrig bombet. Til
gengæld blev en dansk børnehave, der havde søgt tilflugt i Flensborgs
fiskefabrik, ramt. Alle 15 børn og 2 ledere blev dræbt. Vi store spejdere bar
dem til graven. Et forfærdeligt minde.
Senere blev der indført en "foralarm", som antydede, at et flyverangreb
var muligt. Efter en sådan foralarm blev vi sendt hjem fra skole. Vi skulle
skynde os for at nå hjem, inden den egentlige alarm kom, og flyene måske
var over os. Flere gange blev vi på denne skyndsomme hjemtur overrasket.
De engelske eller amerikanske fly var nået frem, længe inden vi var hjemme
i den "sikre" kælder. Flyene blev beskudt af de store flakkanoner, der var
opstillet langs med vores vej. Store balloner var hejst mange hundrede
meter op i luften, så flyene ikke kunne flyve lavt. "Fesselballoner" hed disse
zeppelinlignende uhyrer. Her hed det så: Ned på maven bag det nærmeste
træ eller den nærmeste hæk, indtil det værste var overstået. Hjertet hamrede
i brystet, angsten var stor. Bare der nu ikke var sket noget hjemme
eller i skolen.
Vi boede i et flerfamiliehus i Haingade i Harreslevmark. Også her var
den fugtige og mørke kælder blevet indrettet til beskyttelsesrum for beboerne.
Tit måtte vi op flere gange om natten: i tøjet og ned i kælderen i en
fart. Levnedsmidler, nødhjælpskassen og gasmasken skulle med. De mindste
fik lov til at blive liggende i barnevognen, som vi så i fællesskab bar ned
36