duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

ned ad trapperne ramte bomben. Hun blev blæst ud afet vindue. Huset gik i
brand.
Det civile brandværn var i gang, men det kneb jo med mandskab. Der var
kun 2 mand i gang med slukningen af branden. Den ældste spurgte, om jeg
ikke kunne hjælpe dem ved at blive ude på gaden. Så ville de to klatre ind i
Biicherts lejlighed for at slukke fra den over trappegangen og over i den
anden lejlighed. Når de gav et signal, skulle jeg vinke, så han kunne lukke
op for vandet.
Det kunne jeg sagtens. Mændene kravlede ind ad vinduet og kort efter
lød råbet inde fra ruinen. Jeg gav tegn - og så skete det forfærdelige: alle
etager faldt med et brag over de to gutter i underetagen. Da man fandt dem,
var de døde.
De næste dage søgte jeg i ruinerne og brokkerne omme i gården efter
værdier og fandt en mængde af familien Jessens sølvtøj, som senere blev
afleveret på rette sted. Den dag i dag forstår jeg ikke, at man lod mig rode
rundt i tomten. Der var jo uhyggelige straffe for "plyndring".
Dette var en enkelt episode af mange. Men vi, Eli Jessens elever,
glemmer hende aldrig. Hun var et meget fint menneske.
Og så slutter jeg med at ønske min gamle skole til lykke, hjertelig til
lykke!
Det er mig en stor glæde, når jeg på mine foredragsture rundt i landet
møder mange, der siger: "Nå, du er opvokset i Flensborg? Jamen, så har du
gået på Duborg-Skolen." Skolen er kendt og respekteret som danskhedens
højborg i Sydslesvig.
79