duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

hvordan jeg havde det. Jeg husker, at han havde købt en mundharpe til
mig, og det varede ikke længe, før jeg havde lært at spille på den. I sine unge
dage havde han spillet med i den danske mandolinklub med sin Waldzitter.
Det er et 9-strenget instrument, der har en god klang. Det var derfor min
største fornøjelse at spille på dette instrument. (Jeg har det stadig hængende
på væggen herhjemme.) Han havde også i 1943 købt min første cykel,
som jeg var meget glad for.
Desværre blev far i begyndelsen afl943 sendt til fronten, og hans enhed lå
helt nede ved Krim i Rusland. Det var først efter flytningen til Rusland, at
far skrev feltpostbreve til Flensborg Avis. Han kunne ikke få sig selv til at
fortælle om sit gode job som fangevogter i Tyskland, medens kammeraterne
lå ved fronten.
Den sidste gang, far var hjemme på orlov fra fronten, skulle han melde
sig til militæret i Flensborg. Jeg havde fået lov til at gå med, men inden vi gik
ind til meldestedet, sagde han til mig: "Jeg skal hilse med Heil Hitler, men
det behøver du ikke". Jeg har husket min fars ord og har aldrig brugt den
tyske hilsen. Militæret havde engang imellem "Tag der offenen Wehrmacht",
hvor alle fik lov til at komme ind og se. Jeg var selvfølgelig
nysgerrig og var inde på en kaserne i Mejerigade. Her kom nogle fulde
officerer og sagde, at jeg skulle sige Heil Hitler. Jeg huskede min fars ord og
nægtede det. I stedet for sagde jeg "Guten Tag". De var ikke tilfredse med
denne hilsen, men jeg skulle ikke nyde mere af dem og løb hjem.
Luftalarm
Mangen en nat blev vi vækket ved, at sirenerne hylede til luftalarm. Det
kunne ske, at tyskerne med deres antiluftskyts ramte en af de engelske
flyvere, som så styrtede ned. Jeg var en dag henne for at se et nedskudt fly,
og var meget forbavset over, at det var så stort, men kom så til at tænke på,
om flyverne var kommet godt fra nedstyrtningen. Dette fik vi dog aldrig at
vide.
Det skete sjældent, at mor og jeg var i beskyttelsesrummet, når der var
luftalarm, selvom det lå på selve skolens grund. Men mor kunne ikke
fordrage at være sammen med alle genboerne fra Duborggade. I skolen ved
Nørreport var der en afdeling fra Luftschutzdienst, der via radio fik besked
om, hvordan det stod til under luftangrebene. De opholdt sig i det tidligere
lærerværelse. Her fik vi lov til at komme under luftangrebene. Selvom
kanonerne tordnede imod de engelske flyvere, der i nattens mulm og
mørke fløj over Flensborg, så var vi i trygge hænder ved denne afdeling af
118