duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

lev. Når de på kejserens fødselsdag skulle synge "Deutschland iiber alles",
sang de altid "briiderlich zusammenfallt".
Den 2. april 1944 blev jeg konfirmeret af pastor H.F. Petersen i Helligåndskirken.
Jeg havde gået til forberedelse hos præsten privat, og jeg tror
næppe, der findes nogen, der har nydt sin konfirmationsforberedelse så
meget, som jeg gjorde. Jeg mindes stadig disse timer i præstegården med
stor glæde.
Kort efter konfirmationen blev jeg og mine jævnaldrende kammerater
"indbudt" til en helbredsundersøgelse. På vej ud fra undersøgelsen skulle vi
gennem et rum, hvor der sad nogle HJ-førere. "Hvilken våbenart vil du
melde dig til?", blev der spurgt. "Jeg er dansk statsborger", svarede jeg.
"Derfor må du da godt melde dig alligevel". "Nej", sagde jeg, "jeg ønsker
ikke at melde mig til noget". Dermed var den sag ude af verden for mig.
Horst, der boede i nabohuset, han var 16 år, kom en måned senere i
uniform og demonstrerede sin pistol for os på gaden. Nogle piger i nabolaget,
de var omkring 18 år, blev efter en kort uddannelse sendt til fronten syd
for Hamborg. De skulle betjene antiluftskyts. En af dem faldt inden en uge,
en anden kom snart efter hjem igen - med et ben.
Den 5. maj 1945 bragte befrielse tilos alle, danske som tyske. Mig bragte
den den særlige lykke, at jeg kunne vende tilbage til Duborg-Skolen. Mine
tidligere klassekammerater var netop blevet færdige, så jeg kom ind i den
følgende klasse, hvor jeg meget hurtigt kom til at føle mig hjemme. Nogle
af mine allerbedste skoleminder har jeg fra dette år på Duborg-Skolen. Der
blev arbejdet målbevidst hen mod den eksamen, der skulle afslutte vores
skolegang i 1946, men der var også humør over arbejdet. Vi var næsten alle
spejdere, og Futtrup, som vi havde til engelsk, var spejderfører. Vi havde
den aftale, at vi i skolen sagde De og hr. Futtrup. Da Futtrup en dag kom
ind i klassen, blev han oppe ved katederet modtaget af Christian, som gav
ham et klap på skulderen og sagde: "Dav, Fut! Hvordan har du det?"
Futtrup reagerede lynhurtigt. "Hvad får du for det?" "To cigaretter af Hans
Jørgen", var svaret. "Så får jeg vel den ene", mente Fut. "Nej, du kan få æ
skod".
Sådanne toner var helt nye og uvante for mig, og det var vidunderligt. Og
disciplinen fejlede ikke noget, der var alvor nok over arbejdet, jeg fik lært
meget det år.
Omkring 1943-44 kom der til KFUM en ny sekretær, Poul Jensen. Gennem
ham blev jeg involveret i det civile KFUM-arbejde, hvor vi også
dyrkede idræt. Senere blev der sammen med Hans Clausen og Frederik
Jessen grundlagt en KFUM-spejdertrop. Vi havde samme uniform som de
øvrige sydslesvigske spejdere, men med KFUM-korpsmærke.
55