duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

give sine elever et ståsted, en livsholdning, under skiftende ydre forhold,
der gav styrke og vilje til at leve som dansk i hjemstavnen.
Oprettelsen kom kort efter afstemningen under beskedne rammer i
HJEMMET. Den 24. juni 1924 kunne den fine nye skolebygning på Duborg-banke
indvies. Bygningen står på en del af det oprindelige Duborg
slots grund. Men hverdagslivet efter den 1. verdenskrig og de følgende års
kaotiske inflation satte også sit præg indenfor skolens mure. Efter disse år
fulgte et par år med en langsom og beskeden bedring af familiernes levevilkår.
Derpå kom en ny stigende arbejdsløshed med politisk uro. Herefter
den bratte overgang til nazismens diktatur. Et system, der ikke blot ramte
familielivet, men også i høj grad vort skolearbejde og folkelige virke.
Kravene til den opvoksende slægt blev hårde, ikke mindst da arbejdstjeneste-
og militærpligt blev indført midt i 30erne. Debatten mellem den
ældre og den yngre slægt blev til tider hård: - Rejse eller blive -. "Blive", for
at bevare retten til vor hjemstavn, blev for de allerfleste den afgørende
beslutning. Og blot nogle år senere brød krigen ud, og problemet for mange
blev atter - rejse eller blive.
I disse år var det folkelige arbejde, herunder også vort mangesidede
ungdomsarbejde, styrket af skolen og dens læreres bistand, af afgørende
betydning for den enkelte elev. Iøvrigt var det ikke blot drengene, der
måtte underkaste sig pligttjenester, men også pigerne måtte leve op til
skrappe forordninger. Ikke mindst i krigens sidste år.
Krigen stillede ikke blot hver enkelt over for et fysisk, men også et
psykisk problem i hjem, skole, på arbejdspladsen, og hvor ellers hver
enkelt stod over for dagens krav. Der blev bitre tab for familier og for vor
folkedel med de mange faldne, bombedræbte og savnede. Det blev uden
tvivl de sværeste år, også for den skole, mange holdt af, og som også under
disse forhold gav mod og styrke.
Efter krigen og nazismens fald brød en ny tid frem. Hjemmene, skolen og
vore organisationer blev stillet over for helt nye opgaver. Først nogle socialt
svære og forvirrede år. Et nyt politisk billede tegnede sig med stærke
nationale modsætninger. Dog afløstes disse af en begyndende indre afspænding
med Kiel-erklæringen af 26. september 1949 og en voksende
gensidig forståelse mellem dansk og tysk efter Bonn - København - erklæringerne
fra marts 1955. Det var år, der stillede sine specielle krav til vor
skole og til hverdagslivet i hjem og samfund. Den almene holdning skiftede
fra efterkrigstidens "mod hinanden" til den nye tids "med hinanden". Det
var en holdningsændring, der prægede hele vort folkelige arbejde og dermed
også vor skole.
Vi har ønsket gennem beretninger fra en række lærere og elever at
8