duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Så udbrød den forfærdelige krig i 1939. Det lagde et stort pres på de
kvinder og mænd, der i den tid skulle lede det danske arbejde syd for
grænsen. Nazisterne havde længe givet udtryk for, hvad de mente om os
danske. Officielt blev vi tolereret, men uofficielt så vores hverdag ganske
anderledes ud.
Det havde tyndet gevaldigt ud i vore rækker, efter at nazisterne lagde det
store pres på alle dansksindede. Ingen adgang til arbejde, eller i hvert fald
mange chikaner på arbejdspladserne. Mange af de offentlige tilskud, man
som tysk statsborger havde krav på, blev strøget for medlemmer af det
danske mindretal. Det bedste bevis, tyskerne havde imod vore forældre,
var, at disse sendte os børn i de danske skoler og børnehaver.
Utallige gange måtte min far møde op hos Kreisleiter Hans for der at få at
vide, at kun mod at vi blev taget ud af den danske skole kunne han regne
med at blive behandlet som et normalt menneske med de rettigheder,
enhver anden tysk statsborger ellers måtte have. Min far fik ikke lov til at
deltage i mesterprøven i sit fag, først børnene ud af den danske skole. Uden
denne mesterprøve kunne min far ikke få lov til at starte sin egen virksomhed.
Da vore forældre ikke ville efterkomme dette krav, måtte dette
forehavende så vente til 1945.
Det siger sig selv, at børnetallet faldt drastisk i de år. Trods dette måtte
den klasse, jeg kom i, deles op i to parallelklasser. Disse fik så hængt et a
henholdsvis et b bag på årgangen.
Nu skulle man tro, at både børn og forældre dengang på grund af de
ovennævnte strenge tider var forknytte og uden større interesse for trivslen
på skolen. En sådan antagelse ville være helt forkert og det kan bl.a. ses af
følgende hændelse: Forældrene fra vores to parallelklasser fornemmede, at
skolens ledelse ved inddelingen i en a- og en b-klasse allerede på forhånd
havde bestemt, hvilken klasse der formentlig skulle afslutte med en præliminæreksamen,
henholdsvis skulle gå ud af skolen efter ottende klasse eller
fortsætte i den klasse, der hed F-klassen.
En sådan forhåndsbedømmelse var nogle forældre ingenlunde indforstået
med og gjorde indsigelse. Skolens ledelse var kvik og ombenævnte
klasserne med nye bogstaver, nemlig x og y.
Skoledagen startede for os harreslevmarkbørn ved 7-tiden. Vi gik fra hus
til hus, indtil hele flokken var samlet. Harreslev-børnene stødte til, og i
fælles trop gik vi til fods med bøgerne i tasken og evt. musikinstrumenter
under armen mod Duborg-Skolen i Riddergade, en fodtur på godt og vel en
halv times tid. Enkelte af os havde, alt efter hvor vi boede i Harreslev, af
pedel Juul fået et cykelkort, hvilket gav ret til at parkere ens cykel i
cykelskuret. Det var dog kun få af os, der nød dette privilegium, og for de
3 Duborg-Skolc-clc\'cr
33