duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Mine kammerater
Den bedste tid derhjemme var, når nogle af mine kammerater fra Duborg­
Skolen kom og kunne være sammen med mig. Vi havde masser af plads på
skolegården, men måtte dog ikke færdes allevegne på grund af det militære
efterretningsvæsen. Den, som jeg legede mest med, var min fætter. Vi holdt
kaniner sammen og fik slagtet dem i fællesskab. Min fætter blev accepteret
af mine øvrige skolekammerater, selvom han dengang endnu ikke gik på
Duborg-Skolen. Vi fik fat i nogle gamle cykler og lavede to og fartede
derefter rundt til skov og strand.
Engang imellem blev det min lod at køre ud til en af fars soldaterkammerater,
som havde en gård på landet, hvor vi måtte hente æg og mælk. Det
var jo ikke lovligt at handle på denne måde, men vi måtte tage risikoen med
en kande mælk ved styret igennem hele Flensborg til Wees og så tilbage
Igen.
Oktober 1944
Fra Duborg-Skolens dagbog: Ved morgensangen gav rektor meddelelse
om Henning Fischers bratte død, hvorefter børnene sang: Sov sødt barnlille.
Den 7.10.1944
Min mor tog toget til Henning Fischers begravelse i Aabenraa. Hans Jørgen
Meng og jeg skulle deltage i begravelsen i spejderuniform. Det var godt
vejr denne dag, og Hans Jørgen og jeg ville cykle til Aabenraa. Vi var
kommet et godt stykke på den anden side af grænsen, da vi uheldigvis kørte
ind i hinanden. Det resulterede i, at jeg fløj over cykelstyret og i grøften.
Heldigvis var der ikke sket noget med cyklen, så vi kunne nå Aabenraa i
tide.
Henning Fischer var vistnok død af lungebetændelse, som han havde fået
ved at grave pansergrave for tyskerne, og dette netop i den sidste del af
krigen. Henning var enebarn og blev begravet på familiens gravsted i
Aabenraa.
120