duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Pinselejren på Veslerhol11943. SOIl1 nr. 2 i fo rg1'llnden fra højre med mørkl hår Karl
0110.
heden. Det var til at forstå. Jeg husker de sidste dage, min broder var på
orlov. Fra danske spejdere på Sjælland havde jeg fået tilbud om hjælp, hvis
jeg ville flygte. Jeg talte med Henry om det, spurgte, om han ville udnytte
muligheden. Han talte ikke om pligt eller lignende. Han spurgte blot:
"Hvor store er chancerne?" Det kunne jeg ikke svare på. Han sagde så: "Vi
er kun ganske få tilbage af dem, der sammen blev indkaldt. Jeg vil overleve.
Dette er mig for usikkert." Han drog ud igen og kom ikke hjem.
Da min årgang blev indkaldt november 1944, fik vi af Hans Futtrup en
seddel, hvorpå der stod, at vi var medlemmer af det danske mindretal i
Sydslesvig. Den skulle vi vise frem, hvis vi skulle komme i fangenskab.
Mundtlig tilføjede Hans Futtrup: "Bed om at få kontakt med danskeren
Døssing, hvis I bliver taget til fange i øst". Døssing var den danske
modstandsbevægelses repræsentant i Moskva. Jo, vore lærere fulgte os, så
langt de kunne, og løb stor risiko for os. Senere blev jeg hjulpet over
grænsen af Futtrup og Frøslev. En orlov blev udnyttet og en vej fundet, så
hverken danskheden eller familien kunne drages til ansvar.
Selvfølgelig var der forskellig opfattelse inden for mindretallet i spørgsmålet
om loyaliteten. Selvfølgelig så mindretalsledelsen med skepsis på
dem, der ville gå en anden vej end den officielle. Men trods disse meningsforskelle
forblev sammenholdet stærkt, og fællesskabet mistede intet i kraft
132