duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

1941 1990
Fra nogle af mine enemærker
i Flensborg og Harreslev
Johannes Busk Petersen
"Det er naue galt kø'en børn, De hæ' Fru Pastor - og gehorsom æ'de sgu".
En gammel mutters djærve ord til min mor om os seks søskende. Af nogen
misundt eller i hvert fald betragtet som en hel klan, der kommunikerede så
at sige gennem minespil. Og sandheden var jo, at der var 10 års spredning i
alder. Min rolle var lillebrorens, lille Hannes, en af de tre små, som de tre
store tog sig af opdragelsen af, men også med usigelig kærlig omsorg for.
Det er strengt at skulle være udadlelig som præstesøn, ja, tilmed dansk
præstesøn, og som lillebror altid at blive sat på plads og sammenlignet med
sine store søskende. Det betød, at jeg som barn søgte mange ensomme veje
- for at være mig selv og kæle for mine vidunderlige dagdrømme.
Vi var en uhyre privilegeret familie, socialt set, men en af de dyrebareste
gaver, vi fik med hjemmefra, var at vise alle ærlige mennesker respekt.
Jeg er født i Harreslevmark og voksede mig større fysisk set fra mit femte
år med base i Wrangelgade 14. Pompøst at være benådet med to hjemstavne,
og Harreslevmark vendte jeg tilbage til hver uge, når jeg cyklede til
sløjd hos Niels Kjems, som lærte os respekt for værktøj og træet, ja, mange
andre materialer. Der fik vi lov til selv at vælge, hvad vi ville lave, men Gud
nåde os, hvis vi ødelagde noget. Jeg mindes een af mine kammerater fra
105