duborg-skole-elever - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Jeg var krigsbarn som de andre, og det prægede alt. Livet var alvor, og
alle søgte veje for at komme igennem. Som genbo i Wrangelgade havde vi
et NSDAP-Ortsgruppenstelle, der så at sige dag og nat vajede med hagekorsbanneret
og var base for mange aktiviteter. Bl.a. for de depoter, der
blev samlet ind, f.eks. af ski til vinterkrigen i Rusland. Skråt over for os
boede de danske familier Le. Møller og advokat Johannsens - jeg gik i
klasse med Harriet. Mine søstre og jeg legede tit med dem, og da vi ikke
havde noget beskyttelsesrum i Wrangelgade 14, søgte vi over i kælderen hos
dem - såfremt vi kunne nå det, inden flakskytsene havde taget fat, og det
blev for farligt på grund af de glødende splinter.
Vi havde endog vore særlige pladser og sovemuligheder der. De sidste
dage af krigen var LC. Møllers hus lukket af, og jeg husker, at vi i stedet
valgte at søge ly i NSDAP-husets kælder. De bød os om ikke velkommen,
så dog ind i sikkerhed, og der var bl.a. en højtstående marineofficer, som
formentlig skulle have været på sit skib eller i Murwik. Et lille barn vågnede
op, så ham, og nåede at sige: Papi, bist du wieder da, inden moderen fik
tysset det hen.
løvrigt fik min far mig sat på den opgave den 5. maj 1945, at jeg skulle
stikke den gamle grå flagstang, der havde ligget på vort loft siden Arilds tid,
ud af vinduet og flage med et stort Dannebrog. Det gjorde jeg ved hjælp af
en gammel tøjsnor. Alt var fest, inden en britisk militærpatrulje lynsnart fik
mig til at stryge det danske flag igen. De skulle ikke have ballade med nogen
som helst form for demonstrationer.
Flensborg var jo iøvrigt endt som rigshovedstad, hvorfra D6nitz søgte at
regere de sidste tropper, og i Miirwik sad både han, Himmler og andre. I
Meierwik lå den polske general Anders' sortuniformerede tropper, udvist
af England, og drog på togter med noget nær plyndringer i omegnen. På de
forskellige skoler lå bl.a. estlændere, letter og litauere hver for sig, og som
spejdere havde vi samkvem med dem. Jeg havde oprindelig været ulveunge,
taget mange duelighedstegn, men fik den hårde dom af min mor, at
jeg måtte holde op. Jeg var en dag sendt i byen for at hente nogle ting, med
en pengepung og et net, var faldet indenfor i børnebiblioteket på Flensborghus,
hvor jeg nød ubeskriveligt at komme, og kom hjem uden pung og
net. Min mor fandt, at jeg var for splittet til både at illudere som en rask
ulveunge og en døgenigt. Nå, men jeg blev spejder, da jeg havde nået de 12
år, kom i Hejmdal troppen og med i orkestret. Det gav mange oplevelser
som øveaftenerne i kælderen under Sundhedstjenesten i Stuhrs Alle, køreture
med kørselstjenestens hvidmalede, okkuperede biler over hele Sydslesvig
og til frihedsfest i Gråsten maj 1946. Jeg blev dømt til at bo hos
bankdirektør Nissen, selvom jeg var indbudt til at tage med familien
108