Indholdsfortegnelse

sin yngste søn og dennes familie. Udover at finde inspiration til sit arbejde som komponist, tog han
på disse ture mange billeder og filmede på bedste amatørvis. Tubin gik meget op i at skaffe sig det
sidste nye indenfor foto- og filmudstyr og brugte meget tid på at redigere og lave soundtracks til
sine optagelser.
De første tegn på sygdom viste sig 1973, men Tubin blev først for alvor svækket i
slutningen af 1970’erne. Det var desværre også først her, at han i Sverige begyndte at få større
anerkendelse for sine kompositioner. I 1979 fik han Kurt Atterberg Award, i 1981 Stockholms
Kulturpris, og i 1982 blev han medlem af Det Kongelige Musikakademi.
Internationalt begyndte Tubins musik at vinde indpas hos et bredere publikum næsten
samtidig – omkring 1980. Da emigrerede den unge estiske dirigenten Neeme Järvi til USA og tog
sig den opgave til hjerte at opføre Tubins musik oftest muligt. I 1982 blev han chefdirigent for
Göteborg Symfoniorkester og besluttede at indspille alle Tubins symfonier. Den første plade, en
liveindspilning af den 4. symfoni, udkom i 1983, desværre efter komponistens død den 17.
november 1982.
Symfonisk musik i Estland op til 1944; de ”to skoler” 12
Grobunden for den symfoniske musiks udvikling i Estland blev lagt i 1890’erne, hvor
den europæiske symfoniske tradition allerede havde eksisteret i århundreder. De første uddannede
komponister havde gået i orgelklasse på konservatorium i Skt. Petersburg, 13 hvor de samtidig også
havde modtaget obligatorisk undervisning i komposition. Disse organister havde selvsagt ikke
særlige forudsætninger for at komponere instrumentalmusik og ”nøjedes” hovedsageligt med
korsange.
Rimskij-Korsakov og mange af de andre russiske komponister, der dengang
underviste på konservatoriet i Skt. Petersburg, forsøgte i deres værker at bruge folkemusik på en
personlig, frisk og moderne måde. Det inspirerede unge estiske komponister til at rejse rundt i hele
Estland og samle folkeviser. Senere blev disse systematiseret og udgivet i flere bind, som også
Tubin brugte en del tid på at studere.
Det er naturligt, at muligheden for at få sine værker opført betød en del for, hvad en
komponist havde lyst og inspiration til at skabe. Den første offentlige symfonikoncert i Estland
fandt sted i 1900 i Tartu, hvor orkesteret hovedsageligt bestod af amatører. Men orkesteret
overlevede, blev overtaget af teatret ”Vanemuine” og var i 1920 vokset til et halvtredsmandsstort,
12 Den historiske del er baseret på to kilder: Eesti muusikalugu (Estisk musikhistorie) og Rumessen 2010, s. 13-21
13 I årene 1862-1916 blev over 120 estere uddannet i Skt. Petersburg.
13