Indholdsfortegnelse

De rolige bevægelser samt hele takt 2 i melodien – den faldende terts og efterfølgende
trinvise opgang - minder om II satsens tema (se eks. 43). Den langsomme triol i melodiens 7. takt er
genbrugt fra I satsens sidetema (se eks. 30). Det store spring ned og op igen i melodiens takt 3-4
minder om det tilsvarende spring i slutningen af III satsens hovedtema (se eks. 51).
motiv (eks. 64):
Det næste element, en afbrydelse af strygernes ensomme klang, er trompeternes lille
Her er det igen triolerne, der har den centrale rolle. Motivet lyder i begyndelsen lidt
sløret i ppp, men vokser i styrken hver gang (t. 556-564), og bliver til den fanfare som det
trestemmige kor lægger an til.
slutning (eks. 65):
Samtidig med trompeternes indtræden udvikles der et nyt motiv fra strygermelodiens
Motivet omfatter udover strygerne nu også hele træblæsergruppen (fra t. 559) og
bliver gentaget med stadig større spænding i en dialog med trompeterne. I takt 561 tilføjes 4 horn
76