Indholdsfortegnelse

More documents

Recommendations

Info

Indledning og problemformulering Mit valg af emnet til denne opgave – den estiskfødte komponist Eduard Tubin – forklares med, at jeg selv er født i Estland og boede der de første 20 år af mit liv. Derfor var det mit ønske at beskæftige mig med musik fra mit hjemland og samtidig introducere den i Danmark. Valget faldt på netop Tubin, fordi størrelsen og betydningen af hans livsværk er ved at finde sin plads i den estiske musikhistorie, men er stort set ukendt i resten af verden. Tanken om at kunne bidrage med noget nyt og måske vække nogens interesse for Tubins musik tiltalte mig meget. Tubin er gentagne gange blevet udnævnt for at være den estiske nationalkomponist med sit helt eget karakteristiske tonesprog. Uden at kende ret meget til hans musik på forhånd, fandt jeg det interessant at prøve undersøge hvad det er, der gør ham ”helt sin egen”. Blandt Tubins kompositioner har de ti symfonier en central plads, og da de udgør en kontinuerlig række af værker gennem størstedelen af hans liv, var det et oplagt valg at undersøge de karakteristiske stilistiske træk i hans symfonier. Jeg udvalgte derefter to af de symfonier til en detaljeret analyse – den 2. symfoni fra Tubins tidlige periode i Estland, og den 5. fra den første tid i Sverige som flygtning. De andre symfonier har jeg studeret i mindre omfang – lyttet til dem og læst, hvad der har været at finde om dem. Jeg vil indlede den følgende opgave med nogle mindre historiske afsnit for at introducere Eduard Tubins liv og sætte det i det historiske perspektiv, både i forhold til den estiske virkelighed og senere hen den vestlige Europas musikliv efter den 2. Verdenskrig. Dele af de afsnit er baseret på komponistens egne udtalelser, artikler og ikke mindst hans private korrespondance, med det formål at tage udgangspunkt i hans egen personlige virkelighed. Opgavens centrale afsnit med analyser af de to udvalgte symfonier er indledt af en kort gennemgang af alle de 10 værker for på den måde at skabe et kronologisk overblik over Tubins bidrag til den symfoniske musik. På samme tid vil jeg forsøge at beskrive de overordnede stilistiske træk, som er relevante indenfor rammerne af denne opgave. Analyserne af de to udvalgte symfonier fokuserer detaljeret på to vigtige stilistiske elementer: temaerne og formen. Selvom det harmoniske element i Tubins musik også er meget vigtig og interessant, var der i denne opgave ikke plads til at analysere hans komplicerede harmonik, og derfor har jeg stort set konsekvent valgt at se bort fra det element. Den afsluttende konklusion har for opgave at sammenligne resultater af de to analyser, at fremhæve de fælles karakteristiske træk, der måtte findes i Tubins symfonier i forhold til de to elementer under fokus – temaerne og deres udvikling, samt formstrukturen. Endelig vil jeg forsøge 4
at give mit bud på Tubins plads i musikhistorien – skal han betegnes som den estiske eller svenske komponist, og derefter - har hans musik potentiale til at række udover de to lands grænser? Praktiske bemærkninger. Kildemateriale. Det har været svært og næsten umuligt at finde dybdegående materiale om Tubins musik på andre sprog end estisk. Udover nogle svenske anmeldelser har Connors artikel Est, svensk – cosmopolit fra 1978 1 vist sig at være den eneste brugbare artikel, jeg har kunnet finde, i denne sammenhæng. Også på estisk har det vist sig at være ret sparsomt med forskningen i Tubins musik. Derfor skal de mest brugte i denne opgave have et par bemærkninger med på vejen. Pärtlas’ udgivelse Eduard Tubins symfonier fra 1995 er den mest grundige om emnet indtil videre. Den består af tre overordnede kapitler: tematiske materiale, de tematiske udviklingsprocesser, og endelig komposition og dramaturgi af symfonierne. Pärtlas, som er professor ved den estiske Musikakademi, undersøger de grundlæggende mekanikker og tilbagevendende principper i Tubins symfonier ved hjælp af massevis af eksempler fra værkerne på kryds og tværs. Hans værk kommer jeg blandt andet også til at inddrage i opgavens konklusion med det formål at danne et helhedsbillede af alle ti symfonier. Jeg vil forsøge kun at bruge hans analytiske betragtninger og ser bort fra hans eventuelle subjektive konklusioner. Humals artikel Noter om Tubins symfonier fra 1986 har også været en god støtte. Den gennemgår de 10 symfonier kronologisk og redegør først og fremmest værkernes formstruktur, hvor både de såkaldte klassiske og særlige træk bliver fremhævet. Siden 2000 har der i Estland eksisteret International Eduard Tubin Society (www.tubinsociety.com), som har stået for de fleste af udgivelser der handler om Tubin. Siden 2001 har de årligt udgivet en årbog – de første på estisk, men senere skiftevis også på tysk og engelsk. I dem kan man finde både gamle og nye, mere og mindre videnskabelige, artikler om komponistens liv og virke. I denne opgaves sammenhæng har årbøgerne dog mest tjent deres formål som baggrundsviden. Til gengæld har foreningens udgivelse af Tubins private brevsamling i to bind, samt artikelsamlingen Ved vandrende vande, haft en stor værdi for min opgave. Brevene og artiklerne har 1 For fyldestgørende henvisninger, se litteraturlisten bagerst i opgaven. 5
Page 2 and 3: Indholdsfortegnelse Indledning og p
Page 6 and 7: været de primære kilder, som jeg
Page 8 and 9: kompositionslærer Heino Eller og m
Page 10 and 11: forskellige steder i Europa eller i
Page 12 and 13: Arvo Pärt. Derudover havde han man
Page 14 and 15: professionelt symfoniorkester. Teat
Page 16 and 17: ”Jeg vil understrege, et jeg ikke
Page 18 and 19: Stockholm skinner det dog igennem,
Page 20 and 21: Tubin lagde stor vægt på det hån
Page 22 and 23: ”Da jeg skrev min første symfoni
Page 24 and 25: lyriske, langsomme tredje sats bær
Page 26 and 27: 8. Symfoni (1966) Tubins 8. symfoni
Page 28 and 29: lyrisk sidetema. Scherzo-delens hov
Page 30 and 31: Introduktionens 2.tema begynder fø
Page 32 and 33: Deres kromatisk opadgående og rytm
Page 34 and 35: II sats Sostenuto assai, grave e fu
Page 36 and 37: sats. Udover det er stemningen ande
Page 38 and 39: Den korte indledning vækker opmær
Page 40 and 41: Det er motivets første del - den t
Page 42 and 43: messingklang meget om horntemaet. M
Page 44 and 45: Ligeledes i 6-dobbelte augmentation
Page 46 and 47: Med den nedadgående terts er motiv
Page 48 and 49: ”Det er sat ind til at støtte st
Page 50 and 51: ostinatens forbindelse til åbnings
Page 52 and 53: ANALYSE OG OPSAMLING AF 5. SYMFONI
Page 54 and 55:
Ud af det sparsomme tematiske mater
Page 56 and 57:
Det er sidetemaets melodiske linje,
Page 58 and 59:
triol i dobbelt-augmentation - i tr
Page 60 and 61:
gang hos trompeter. Som noget nyt f
Page 62 and 63:
kadence. Hver eneste del af temaet
Page 64 and 65:
(1882-1963) a’capella korkantate
Page 66 and 67:
indirekte tilbage til baslinjen fra
Page 68 and 69:
variations-princip er med til at un
Page 70 and 71:
I mellemtiden har engelsk horn og v
Page 72 and 73:
Efter sidetemaets anden gennemspiln
Page 74 and 75:
Ved hjælp af disse energiske og ma
Page 76 and 77:
De rolige bevægelser samt hele tak
Page 78 and 79:
lange toner. Temaet høres i alt 4
Page 80 and 81:
Gennemføringsdelen (t. 234-412) Si
Page 82 and 83:
Koralen fra korkantaten „Morgensa
Page 84 and 85:
punkteringer. I reprisen bliver ryt
Page 86 and 87:
sammenligne Tubins musik med progra
Page 88 and 89:
6. symfoni, findes de neoklassicist
Page 90 and 91:
tema eller en tematisk idé vender
Page 92 and 93:
musik, blandet sammen til en organi
Page 94 and 95:
and their development. This has res
Page 96 and 97:
Tubin, Eduard: „Rändavate vete
show all

Indholdsfortegnelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?