Indholdsfortegnelse

helt anden individuel måde. Kræver sådan en udtryksmåde brug af folkeviser? Det synes jeg ikke; det er nok, hvis
musikken indeholder det karakteristiske, der findes i folkeviser.” 36
Tubin interesserede sig meget for de estiske folkeviser og syntes at de er helt unikke.
De mange tusinder melodier med alle deres variationer bygger på de gamle kirketonearter, især den
doriske og miksolydiske, og de mangler som regel dominant. De er overvejende glade og legende,
og selv i de mere seriøse er der livsglæde. 37 Ifølge Tubin er kunsten ved det at bruge og udvikle
folkemusikken i en tidssvarende ramme, fordi musikken først og fremmest bør være kunst og
dernæst selvfølgelig gerne må være folkelig. Han mente, at brugen af folkemusik slet ikke behøver
at bestemme retningen i en komponists musik. Man kan godt være sig selv og gøre det i sit eget
tonesprog. 38 Tubin lagde ikke skjul på, at han bestemt bestræbte sig på at komponere national
musik:
”Jeg har i mine værker forsøgt at nærme mig det estiske folks sjæl, at skabe ny nationalmusik uden at
bruge folkeviser. Når lytteren ikke længere kan høre forskel mellem komponistens egen skabelse og lån fra folkemusik,
har komponisten nået op på det ægte nationale niveau.” 39
Samtidig gjorde Tubin opmærksom på, at man ikke skal glemme, at al slags national
kunst ikke nødvendigvis rører andre nationer.
Et aspekt, der også er interessant, er Tubins forhold til og forståelse af
programmusik. For eksempel har han kaldt sin 2. symfoni ”Legendaire” og også givet udtryk for
de billeder fra legender om de gamle frihedskampe, han havde som inspiration til værket. Tubin
mente dog ikke, at man med succes kunne videregive billeder eller tekst i musik. Det ville kun være
muligt med et konkret billede eller en tekst i hånden, mens man lyttede til musikken. Den slags
beskrivende programmusik troede Tubin ikke på, medmindre det var for at vække interessen og
fantasien hos børn, der skulle lære at spille på et instrument.
Derimod troede han på, at en titel godt kan føre til bestemte følelser eller
sindsstemninger, hvoraf lytteren selv har frihed til at danne sig sine egne billeder. En titel kan altså
godt afspejle en stemning eller oplevelse, men forståelse og viden om, hvad der måtte lægge til
grund for titlen, må ikke være en forudsætning for musikforståelse. 40
36
Tubin, Ved vandrende vande, s. 114
37
Ibid., s. 84
38
Ibid., s. 30
39
Ibid., s. 17
40
Tubins breve, bind 2, s. 505-506
19