Indholdsfortegnelse

More documents

Recommendations

Info

”Jeg vil understrege, et jeg ikke blev tvunget ud af Estland, jeg er heller ikke ved et tilfælde i krigsforvirringen endt i den frie verden. Jeg flygtede fra kommunismen med den overbevisning, at under det pres kan der ikke skabes fri kunst.” 19 Tubins inspirationskilder og holdninger om musik og komponister Fra sin tid i Estland havde Tubin en håndfuld komponister, som han fandt inspirerende på hver sin måde: han syntes at Tobias var ”en genial nyromantiker” 20 , han værdsatte Kapp som mester i kontrapunkt og form 21 og Eller, både som lærer og komponist, og fremhævede blandt andet Ellers orkestrering som meget farverig og tæt 22 . Tubin studerede med stor nysgerrighed både klassikere og sine samtidige komponister og hentede inspiration på sine mange musikrejser i Europa. Han har senere fortalt, hvordan han i sin tid i Estland kun havde begrænsede muligheder for at studere samtidige udenlandske komponister, men alligevel var han bekendt med Skrjabin, Prokofiev, senere Stravinsky, Kodalý og også lidt Hindemith. Derimod Schönberg, Berg, Webern, Shostakovich – de var så godt som ukendte. 23 Tubin tog på sin første udlandsrejse i 1932, da han var midt i kompositionsarbejdet med sin 1. symfoni. Rejsen gik til ISCMs 24 festival i Wien, hvor han havde mulighed for at høre en masse forskellig musik fra morgen til aften. En anden vigtig rejse fra sin tid i Estland var Tubins tur til Budapest i 1938. Han var der næsten en hel måned og brugte tiden på at besøge opera-forestillinger og koncerter, overvære prøver og undervisningstimer. Her mødte han blandt andre Kodalý og Bartok. Tubin havde et kort møde med Kodalý, hvor han viste ham sin 2. symfoni og fik nogle råd af ham. Om Bartok har Tubin på et senere tidspunkt skrevet: ”…[…] det eneste, der mangler i Bartoks musik, er en organisk form. […] Men det strålende indhold og især den finurlige og dybsindige brug af de ungarske folkeviser gør, at du tilgiver de mangler i formen.” 25 På samme rejse forsøgte han sig flere gange med Wagner-operaer men måtte nærmest opgive og indrømme, at han ikke kunne blive begejstret for Wagner. Først 14 år senere (i 1952), da 19 I interviewet til Meie Elu (Vores Liv), 10. 10. 1956 20 Tubin, Ved vandrende vande, s. 84 21 Ibid., s. 50 22 Ibid., s. 55 23 Ibid., s. 204 24 International Society for Contemporary Music (siden 1922) 25 Tubins breve, bind I, s. 423 16
han havde været i Bayreuth, ændrede Tubin sin opfattelse og var rørt til tårer, da han overværede ”Tristan og Isolde” under ledelse af Karajan. 26 I modsætning til sit forhold til Wagners musik, priste Tubin Beethovens storhed uden forbehold. I et foredrag om Beethoven 27 har han fremhævet både hans individuelle og personlige tilgang til musik fuld af inderlig ild og kamp og også hans måde at udvikle sine ideer til perfektion, hvor der ikke er noget hverken at tilføje eller fjerne. Tubin var sikker på, at Beethoven ville forblive en klassiker, da han har skabt sine værker med sit hjerteblod. 28 Af dem endnu længere tilbage i musikhistorien værdsatte Tubin både Mozarts og Haydns musik. Hans beundring af Haydn voksede med tiden og han har sagt følgende: ”Haydn er den bedste, han er min yndlingskomponist. Hvilke tricks, hvilke overraskelser i instrumentation og smarte træk er der ikke i hans 104 symfonier! Hans kontrapunktiske kunnen overstiger langt den af Mozarts. Vi må ikke glemme, at Mozart allerede var 30 år, da han blev ”berørt” af Bach.” 29 Senere i livet havde Tubin også fri lejlighed til at studere og danne sig sin egen mening om sine samtidige kollegaer. Fra Sverige kunne han komme tættere på Sibelius’ musik, end han havde kunnet fra Estland. Tubin roste Sibelius’ evne til med sit tematiske materiale at ramme meget tæt på de finske folkeviser uden at låne dem direkte. På den anden side kritiserede Tubin Sibelius for ikke at forny sig og ikke byde verden på noget nyt efter 1929. 30 En af de absolut bedste samtidige komponister var efter Tubins mening, Britten med sit universelle tonesprog, som alle, uanset nationalitet, kunne forstå. Tubin sammenlignede Britten med Mozart på grund af letheden og selvfølgeligheden i hans musik. Han beundrede Brittens evner til at udtrykke sig med ”få streger, der hvor Wagner og hans skole ville have brugt et stort lærred og en spandfuld maling”. 31 Til Hindemiths musik havde Tubin et ambivalent forhold: han kunne blive inspireret af hans fraseopbygnings logik, samt hans fine og overraskende kontrapunkt, samtidig med at han ikke kunne overhøre den, efter hans mening, usmagelighed og til tider ligefrem vulgaritet i Hindemiths harmoniske struktur. 32 Generelt var Tubin sparsom med alle slags udtalelser om andre komponister, især samtidige, og det gælder i høj grad de svenske kollegaer. I hans personlige brevveksling fra 26 Ibid., s. 298 27 16. 09.1945 i Stockholm 28 Trykt i Ved vandrende vande, s. 78-83 29 Citeret hos Connor, s. 48 30 Tubin, Ved vandrende vande, s. 87-88 31 Ibid., s. 95-97 32 Ibid., s. 255-256 17
Page 2 and 3: Indholdsfortegnelse Indledning og p
Page 4 and 5: Indledning og problemformulering Mi
Page 6 and 7: været de primære kilder, som jeg
Page 8 and 9: kompositionslærer Heino Eller og m
Page 10 and 11: forskellige steder i Europa eller i
Page 12 and 13: Arvo Pärt. Derudover havde han man
Page 14 and 15: professionelt symfoniorkester. Teat
Page 18 and 19: Stockholm skinner det dog igennem,
Page 20 and 21: Tubin lagde stor vægt på det hån
Page 22 and 23: ”Da jeg skrev min første symfoni
Page 24 and 25: lyriske, langsomme tredje sats bær
Page 26 and 27: 8. Symfoni (1966) Tubins 8. symfoni
Page 28 and 29: lyrisk sidetema. Scherzo-delens hov
Page 30 and 31: Introduktionens 2.tema begynder fø
Page 32 and 33: Deres kromatisk opadgående og rytm
Page 34 and 35: II sats Sostenuto assai, grave e fu
Page 36 and 37: sats. Udover det er stemningen ande
Page 38 and 39: Den korte indledning vækker opmær
Page 40 and 41: Det er motivets første del - den t
Page 42 and 43: messingklang meget om horntemaet. M
Page 44 and 45: Ligeledes i 6-dobbelte augmentation
Page 46 and 47: Med den nedadgående terts er motiv
Page 48 and 49: ”Det er sat ind til at støtte st
Page 50 and 51: ostinatens forbindelse til åbnings
Page 52 and 53: ANALYSE OG OPSAMLING AF 5. SYMFONI
Page 54 and 55: Ud af det sparsomme tematiske mater
Page 56 and 57: Det er sidetemaets melodiske linje,
Page 58 and 59: triol i dobbelt-augmentation - i tr
Page 60 and 61: gang hos trompeter. Som noget nyt f
Page 62 and 63: kadence. Hver eneste del af temaet
Page 64 and 65: (1882-1963) a’capella korkantate
Page 66 and 67:
indirekte tilbage til baslinjen fra
Page 68 and 69:
variations-princip er med til at un
Page 70 and 71:
I mellemtiden har engelsk horn og v
Page 72 and 73:
Efter sidetemaets anden gennemspiln
Page 74 and 75:
Ved hjælp af disse energiske og ma
Page 76 and 77:
De rolige bevægelser samt hele tak
Page 78 and 79:
lange toner. Temaet høres i alt 4
Page 80 and 81:
Gennemføringsdelen (t. 234-412) Si
Page 82 and 83:
Koralen fra korkantaten „Morgensa
Page 84 and 85:
punkteringer. I reprisen bliver ryt
Page 86 and 87:
sammenligne Tubins musik med progra
Page 88 and 89:
6. symfoni, findes de neoklassicist
Page 90 and 91:
tema eller en tematisk idé vender
Page 92 and 93:
musik, blandet sammen til en organi
Page 94 and 95:
and their development. This has res
Page 96 and 97:
Tubin, Eduard: „Rändavate vete
show all

Indholdsfortegnelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?