Indholdsfortegnelse

musik, blandet sammen til en organisk og original enhed. Alle de forskellige elementer er underlagt
værkets grundlæggende idé eller ideer. Temaets, og nogle gange i ligeså høj grad den
grundlæggende rytmes udvikling, styrer valget af formstrukturen i satserne og i hele symfonien. Det
tematiske materiale udvikles ofte ved hjælp af polyfoni og ostinato-teknik.
Tubin har givet udtryk for, at for ham var symfoni den mest interessante genre og den
vendte han tilbage til gennem hele sit liv. Man kan godt følge komponistens modningsproces
gennem de ti værker, dog bliver hans 2. symfoni fra den tidlige estiske periode ofte fremhævet som
en af de mest vellykkede.
Der er ingen tvivl om, at Tubin også i eksil forblev en ester i sit hjerte, og at han skal
betragtes som den største symfoniker i den estiske musikhistorie. I Sverige, hvor han boede næsten
40 år af sit liv, var han stort set ukendt. Først i løbet af de sidste år af komponistens liv begyndte
hans musik at finde anerkendelse i Sverige. I de seneste år er Tubins musik blevet spillet mange
steder i hele verden. En stor del af æren for det får den estiske dirigentfamilie: Neeme Järvi og hans
sønner Paavo og Kristjan Järvi. På trods af det hører man ikke Tubins navn på linje med de største
af 20. århundredets komponister som for eksempel Sibelius, Mahler, Shostakovich eller Stravinsky.
Tubins symfonier har helt bestemt de kvaliteter, der skal til for at nå udover sit
hjemlands grænser. Han havde en evne til at skabe enestående temaer og udvikle dem på en original
måde. Tubins stil og formstruktur bevidner både om en håndværksmæssig dygtighed og en stor
individualitet. Som en erfaren dirigent var han også professionel i sin orkestrering. På grund af sin
musikalske originalitet og dens tekniske udførelse fortjener Tubins musik sin plads i den
europæiske musikhistorie, men venter stadig på det store gennembrud.
92