Indholdsfortegnelse

Taktarten kan betragtes enten som 6/8 eller 2/4, men uanset hvad, giver figurernes sammensætning
af 3 og 3 toner, en vis blødhed til ellers meget fremaddrivende baggrundsstemme. Selvom stemmen
har primært en ledsagende funktion, har den en fin udvikling gennem de 70 takter, den er til stede
konstant. Den opadgående kvart h – e i figurens begyndelse bliver til en kvint h – fis i takt 27, til en
ny kvart cis – fis i takt 32, igen til kvint cis – gis i takt 40. Fra takt 50 bliver figuren tostemmig med
en overkvint, og fortsætter langsomt opad i tonehøjden.
Hovedtemaet indtræder med optakten til takt 5 i cello og kontrabas. Betegnelsen er
energico og taktarten klar 2/4 (eks. 51):
Temaet præsenteres enstemmigt i to oktaver. Det er tydeligt at III satsens hovedtema
er både rytmisk og karaktermæssigt relateret til I satsens hovedtema (se eks. 23): det første korte
pust (t. 5-6) ligner rytmisk og energimæssigt I satsens kernemotiv (to 16-dele og to 8-dele); og det
næste, lidt længere pust (t. 8-10) svarer til I satsens kernefrase. Efter de to indledende korte fraser
følger et trinvis opadgående løb og galopperende (se rytmen i t. 14-17) nedgang for så at slutte på
en lang tone i takt 18. I stedet for at blive afrundet på den lange tone, bliver den sidste del af temaet
gentaget (t. 21-26). Efter endnu en afsluttende lang tone (t. 27-30), fortsætter det tematiske
materiale sin udvikling og bliver til sidst til en baslinje med pulserende 8-dele skiftevis med 8-dels
pauser (fra t. 42).
69