Indholdsfortegnelse

”Det er sat ind til at støtte strygere, for at give dem lysere, glasagtige klang (hvis man kan sige det
sådan), og det er ikke spor vigtigt, at det glasagtige klang skal stikke for meget ud.” 82
Overordnet er værket kompakt og bygget logisk op ved at udvikle det ret sparsomme
tematiske materiale til en organisk helhed.
Tematiske materiale. Introduktionens åbningstema har en meget stor betydning for
hele symfonien – stort set alle de følgende værkets temaer er vokset ud af det tema og er tilknyttet
til dette. En af de få undtagelser er III satsens temamotiv, som er det andet betydningsfulde tema i
symfonien.
Introduktionens åbningstema har for det første en meget stor betydning for selve
symfoniens omfattende introduktion. Introduktionens 2.tema er både stemnings- og
intonationsmæssigt beslægtet med åbningstemaet, og også det efterfølgende trompettema er en
genkendelig variant af åbningstemaet. Derudover dominerer temaet også i den efterfølgende I sats,
hvor sonateformens hovedtema er en ny variant af åbningstemaet.
Ud af de fire tematiske elementer i symfoniens II sats er de to slægtet med
åbningstemaet. Det 3-stemmige kor i celli har en vis lighed med symfoniens begyndelse og kan
føres tilbage til åbningstemaet. Senere hen i satsen bliver introduktionens trompettema stort set
uændret gentaget af engelsk horn, og trompettemaet var jo som nævnt en variant af åbningstemaet.
Også i symfoniens III sats er åbningstemaet en vigtig bygningsdel. I satsens første
tredjedel er ostinat, som minder om løbetrin, slægtet med introduktionens 2.tema, som igen er i
slægt med åbningstemaet. I den midterste tredjedel bliver åbningstemaets melodilinje gengivet af
solotrombonen. Senere i denne satsdel vender ostinat med løbetrin tilbage. I den sidste tredjedel af
satsen hører man ligeledes både løbetrins-ostinat og åbningstemaet igen.
I symfoniens sidste del, som fungerer som en coda eller epilog, har åbningstemaet en
førende funktion. Først høres temaet uden det afsluttende ”spørgemotiv”, og hen imod slutningen
spilles temaet i sin fulde længde. Og sidst, men ikke mindst, er den gentagne lille melodistump –
det omvendte ”spørgemotiv” – også vokset ud af åbningstemaets sidste del.
Man kan konkludere, at åbningstemaet rummer mange muligheder for udvikling og
fornyelse. Komponisten har i løbet af symfonien brugt temaet både som en helhed, men også
forskellige dele af det. Han har været i stand til at forny værkets centrale tematiske materiale ved at
82 Ibid., bind I, s. 143
48