Indholdsfortegnelse

som spilles af de dybe instrumenter: kontrabas, cello, tuba, tromboner og fagotter. Derudover er
pauker med, samt harpe og klaver, den sidstnævnte underdeler dog med 8-dele. Alle fjerdedele er
korte men markerede og spillet i fortissimo. Strygerne og tuba holder sig i lang tid (til t. 165) til kun
to toner – de skifter mellem f og ges. Tromboner og fagotter genoptager ostinaten fra satsens start
(se eks. 15), hvor de indenfor en takt bevæger sig kromatisk ned og op mellem tonerne f og d.
Denne gang er ostinaten tostemmig, understemmen ligger hele tiden en stor terts under. Uden at
man kan kalde afsnittet for decideret reprise, har man ved hjælp af de tilbagevendende elementer
uden tvivl en fornemmelse af en slags reprise.
Et nyt element i satsens sidste del er en ostinat på lille tromme, der begynder med en
ottendedelstriol efterfulgt af en 8-del og længere tremolo (eks. 22):
Den hører man første gang i slutningen af takt 156 og helt indtil takt 177.
I den tredje takt af den nye satsdel indtræder endnu en tilbagevendende ostinat fra III
satsens begyndelse, nemlig den faldende interval med den karakteristiske korte tone efterfulgt af en
lang (se eks 16). Den bliver spillet af hornene og virker som en slags signal, da den meget
standhaftigt bliver ved til takt 178.
I satsdelens fjerde takt (t. 158) sætter de høje strygere og træblæsere ind med III
satsens temamotiv (se eks. 17). Her er det bemærkelsesværdigt at den del af orkesteret spiller
enstemmigt (i flere oktaver) til takt 180. I det afsnit veksler de mellem temamotivet og nogle
kromatiske bølger op og ned på trioliserede ottendedele.
Med optakt til satsdelens femte takt (t. 159) kommer der endnu et lag musik på.
Ligesom i sidste satsdel, spilles der en variant af I satsens sidetema (se eks. 8), som her er vendt
tilbage til trompeterne. Det trestemmige trompetkors klang bliver farvet af klaverets højre hånd.
Koncentrationen af de mange lag i musikken fører frem til satsens og samtidig også
hele symfoniens kulmination. Det dramatiske højdepunkt er markeret af tre gongslag: den første i
takt 184-185, den anden i takt 187-188 og den sidste i takt 190. Afsnittet har betegnelsen
largamente appassionato og her bearbejdes hovedsageligt III satsens temamotiv. Det findes i
mange orkesterstemmer forskudt fra hinanden og i forskellige augmentationer i forhold til
originalen. For eksempel høres motivet i dets 6-dobbelte augmentation i kontrabas, tuba og fagot (t.
184–200).
43