Indholdsfortegnelse

kadence. Hver eneste del af temaet giver gode muligheder for temaudvikling. Som den eneste
blandt temaerne i Tubins symfonier er hovedtemaet her direkte udsprunget af en estisk folkemelodi.
Den kan dog på ingen måde beskrives som et citat, da både karakteren og tempoet er markant
anderledes. Folkevisen har mest af alt været en inspirationskilde for komponisten, og kan i meget
mindre grad fortolkes som et skjult budskab for ”kendere”.
Sidetemaet er i forhold til hovedtemaet helt anderledes ekspressiv og romantisk. Den
er formet som en nedadgående bølge med mange små, især rytmiske, detaljer – punkteringer,
ottendedels-triol, fjerdedels-triol. Selvom sidetemaet ikke består af så tydeligt opdelte ”byggesten”
som hovedtemaet, finder komponisten også her mange muligheder til temaudvikling, hermed
skabelse af adskillige ostinater.
Det bemærkelsesværdige i satsen er, at hovedtemaet hele tiden er til stede, også under
sidetemaets præsentation. Det meste af tiden bearbejdes de to temaers materiale kontrapunktisk og
parallelt. Men i begyndelsen af gennemføringsdelen vikles elementer af de to temaer ind i hinanden
(se eks. 35). Samtidig findes hovedtemaets materiale i basstemmen – her kan det beskrives som
tematiske bearbejdelse på både det horisontale og det vertikale plan.
Formstruktur. I de store træk følger komponisten de klassiske formprincipper for
sonateformen. Men inde i formen kan man alligevel finde et par personlige løsninger, som er
interessante. For eksempel består gennemføringsdelen af to dele, hvor den sidste af dem er en kort
og varieret udgave af den første. Mellem de to dele er der er der en stille passage, hvor musikken
ser ud til at have mistet sine kræfter.
Bemærkelsesværdig er ligeledes ekspositionens slutning, hvor hele musikkens struktur
består af forskellige lag af tematisk materiale. Ekspositionen kulminerer i dette sidste afsnit, hvor de
mange tråde samles. Noget tilsvarende og mere, sker i reprisens slutning, som i stedet for at afslutte
satsen, begynder på ny temabearbejdelse og kulminerer i et kor af strygere i en slags coda, med en
vild paukesolo på begge sider – ”en apoteose ovenover det stormende hav”, som komponisten selv
har kaldt det 91 .
91 Citeret hos Connor, s. 53
En oversigt af satsens sonateform:
Eksposition Hovedtema 9 takter (1-9)
Overledningsdel 22 takter (10-31)
Sidetema 32 takter (32-64)
Slutning 9 takter (65-72)
62