Indholdsfortegnelse

den 5.takt (t.240). Her fremhæves rytmen fra det foregående motivs afslutning (se eks. 38), denne
gang som et selvstændigt motiv og uden sfz (eks. 41):
Dette forløb på i alt 9 takter slutter med sff på første slag i takt 245. Herfra er
klangbilledet præget af den allerede kendte galoperende rytme, men som hos pauker får en ny
udformning – et længere kraftfuldt imitationsforløb mod satsens afslutning (eks. 42):
Selvom den galoperende rytme er nærmest altoverskyggende, er sidetemaets materiale
bestemt også til stede hos horn og trompeter. De to temaer følges ad mod en fælles kulmination af
reprisen, hvorefter der følger en kort afslutning – Largamente (fra t. 254).
De afsluttende takter af symfoniens I sats er domineret af sidetemaets materiale:
largamente begynder med 8 takter langt tema i strygerne, som har sit udgangspunkt i sidetemaet.
Der er den nedadgående melodilinje, genkendelige triol og punkterede rytmer. Stemningen er
spændt, temaet spilles con passione og i fff. Sidetemaet får dog ikke det sidste ord: mens under
temaet var der pause i paukernes vilde imitationsforløb, tager de det straks efter temaet det op igen.
Mens stort set hele orkesteret har flydetoner, laver pauker en crescendo op til fff og slutter men en
kraftig tremolo på de sidste takter. Overvejende del af orkesteret slutter med tonerne h – fis, mens
hornene byder ind med tonerne e – gis. Det giver en polyharmonisk afslutning og en usikker
tonalitetsfornemmelse.
Sammenfatning.
Tematiske materiale. Satsens tematiske materiale består af to kontrasterende temaer.
Isoleret set er hovedtemaet en stram lukket enhed, hvor der forgår en del indeni. Det er bygget op af
et rytmisk urmotiv (to 16-dele og to 8-dele), et tema med variationer, og en afslutning med en
61