Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Konflikten er hermed skabt og begge temaer kan bearbejdes i kontrapunktiske<br />
sammenspil med hinanden.<br />
Parallelt med temabearbejdelse spiller også den rytmiske udvikling en stor rolle.<br />
Imens begge temaer opbygger spændingen ved at sprede sig til flere og flere stemmegrupper,<br />
udvikler de dybe strygere en ny ostinat (eks. 36):<br />
Det korte motiv er tydeligt udsprunget af hovedtemaet og virker på samme tid statisk<br />
– idet det gentages takt efter takt – og spændingsfuldt med de opadstræbende 16-dele efterfulgt af et<br />
overraskende faldende septimspring. Den ostinat høres i 21 takter (fra t. 89 – 109).<br />
(fra t. 96 – 113).<br />
En anden rytmisk variant af hovedtemaets materiale udvikles i violinerne (eks. 37):<br />
Motivet har nærmest militaristisk marcherende karakter og det varer ved i 18 takter<br />
Endelig er der en konstant 8-delsbevægelse, som starter i pauker og fagotter, men<br />
vandrer frem og tilbage mellem blæserstemmer. Bevægelsen er til stede i to- eller trestemmige<br />
harmonier i 25 takter (fra t. 89 – 113).<br />
Sidetemaet, som i gennemføringsdelens begyndelse lød i klarinetter og siden vandrede<br />
mellem træblæsere, udvikler sig til en ekspressiv dialog i messing-gruppen. Den flyder i brede<br />
legato-buer mellem horn, trombone og trompeter, for til sidst igen at inddrage træblæsere.<br />
I takt 113 er spændingen bygget op til orkestertutti i ff, men i stedet for afspænding<br />
stiger spændingen yderligere – i den næste takt (t.114) sker der et pludseligt og hurtigt”farveskift”.<br />
De dybe strygere skifter fra den ene takt til den anden fra hovedtemaets materiale til sidetemaets, og<br />
følges nu med de dybe træblæsere og hornene. De lyse træblæsere samt trompeter derimod skifter<br />
til det galoperende hovedtema. Strukturen i disse takter er enkel – orkesteret er delt mellem de to<br />
temaer, og ikke andet. I begyndelsen er det sidetemaet, der er den dominerende, men allerede fire<br />
takter senere (takt 118) støder violinerne til hovedtemaet, så det får overvægt i klangbilledet.<br />
Følgende bliver hovedtemaet stadig kraftigere og stiger i tonehøjden, og til sidst giver sidetemaet<br />
op. I takt 125 standser alle dem der spiller sidetemaet, på en lang tone (bortset fra et kort ekko - en<br />
57