Indholdsfortegnelse

strofe høres stille og svævende i sin enkelhed (t. 114–120). Sådan begynder også temaets anden
strofe, men allerede den midterste af de tre fraser søger opad i stedet for at blive afrundet, og den
sidste frase stiger både i volumen og i tonehøjden hele vejen (poco stringendo) op til den pludselige
opbremsning (t. 121–127).
Variationens sidste frase under betegnelsen Tranquillo (t. 128–139) er samtidig også
satsens afslutning. De lyse strygere spiller materialet fra temaets første strofer (Stollen) – først en
frase, derefter det samme frase en tone højere og rytmisk forskudt (begynder på taktens 2. slag i
stedet for 1. slag), og til sidst det afsluttende motiv (variant af den sidste del af frasen). Samtidig,
kontrapunktisk i forhold til hinanden, spiller hornene materialet fra temaets sidste frase (Abgesang)
– her er det to dele af det samme tema, der optræder kontrapunktisk i forhold til hinanden (eller
rettere sig selv).
Udover de to lag er der yderligere et lag musik i de sidste takter af II sats, som er
udsprunget af satsens tematiske materiale. Engelsk horn og solocello følges ad og bliver ved med at
gentage nedgangen med de tre toner f-e-d i forskellige rytmiske udformninger. Med en stor
koncentration af tematisk materiale forsvinder satsen hen til det fjerne. Den sidste svage akkord er
endnu engang en blanding: en D-dur med a i bassen, samtidig med tonerne a og e i hornene.
Sammenfatning.
Tematiske materiale. II satsens tematiske materiale består af satsens tema og
videreudvikling af det allerede kendte tematiske materiale fra symfoniens I sats.
Temaet har som nævnt, reference tilbage til Mart Saars korkantate ”Morgensang”
(1932). Dennes tekst stammer fra Freylinghausens 93 tyske koral ”Wach auf, mein Herz, die Nacht
ist hin”. Ligesom det var tilfældet med teksten til I satsens folkevise, kan koralteksten give
mulighed for viderefortolkning af Tubins musik, men for at gøre det, skal man være bevidst om
referencen. 94 Med udgangspunkt i musikken, er det muligt, at Tubin har ladet sig inspirere til
temaets struktur – barform mødes ofte hos koraler.
Som vist i analysen, består temaet af tre 8-takters strofer – to varianter af samme
materiale, der opbygger spændingen, og en afsluttende strofe (A-A1-B). Hver af de strofer består
også selv af tre fraser som er bygget op på samme princip (a-a1-b). Barformens grundlæggende
93 Johann Anastasius Freylinghausen (1670-1739)
94 Begge tekster og deres muligheder for et skjult programmatisk budskab i den 5. symfoni vil jeg kommentere nærmere
i hele symfoniens sammenfatning længere nede i teksten
67