Indholdsfortegnelse

”Da jeg skrev min første symfoni, stødte jeg tit på problemer, hvor jeg havde brug for hjælp, og jeg har
de kæreste minder om, hvordan jeg sad ved klaveret sammen med Eller, og han diskuterede muligheder for ”glatning”
og ”rensning” af værket.” 46
Symfonien består af tre satser og spejler ”komponistens seriøse, jordnære sjæl og
væremåde, maskuline optimisme og vitalitet”. 47 Den 1. symfoni er overordnet set kraftfuld,
frembrusende og bevæger sig stødvis. Romantiske, impulsive bølger udvikler sig til ekspressive og
massive kulminationer. 48
Allerede den stille og mystiske indledende Adagio introducerer de to tematiske
motiver, som er grundlæggende for hele symfoniens tematiske udvikling. Den I sats fortsætter med
en stormende Allegro. Symfoniens anden sats er en humoristisk tredelt scherzo, men slutter
dramatisk med en eftertænksom og afdæmpet violinsolo. Symfoniens tyngdepunkt ligger i den
sidste sats, som er langsom og filosofisk, og virker som en fortsættelse af første satsens tematiske
udvikling. I codaen lyder hovedtemaet i C-dur som et symbol for sejr.
2. Symfoni „Legendaire” (1937)
Tubins 2. symfoni er inspireret af gamle legender. Tubins interesse for sit folks
historie med heroiske frihedskampe helt tilbage i det 13. århundrede var ikke et enestående tilfælde;
det var ret tidstypisk i 1930’erne hos mange estiske forfattere, komponister og kunstnere. Da Tubin
samtidig spillede meget skak, gav hans kompositionsmæssige ideer ham inspiration til at bestille
håndlavede skakfigurer, hvor de hvide var de estiske frihedskæmpere og de sorte tyske riddere.
Tubins 2. symfoni består af tre satser men virker, med sin helhedsfornemmelse,
nærmest som et symfonisk digt. Som et ekstra element har han tilføjet symfoniorkesteret et virtuost
klaverparti.
Symfonien fremstår som en dramatisk fortælling og begynder, med strygerne i det
høje register, som en drømmende introduktion. Første sats videregiver en kampstemning med
trompetsignaler i sidetemaet. ”Kampen” bliver efterfulgt af andensatsens nedtrykte sørgemarch.
Den uundgåelige kamp mellem to magter fortsætter i den sidste sats på baggrunden af en
ubarmhjertig rytme. Symfonien slutter med bløde akkorder fra introduktionen – tæppet går ned
mens ”legenderne lever videre”… 49
46 Tubins breve, bind I, s. 390
47 Roots, s. 80
48 Pärtlas, s. 19
49 Roots, s. 84
22