Indholdsfortegnelse

Mens baslinjen fortsætter sin ”gang” i de dybe strygere, går violagruppen næsten
ubemærket fra deres hovedtema over til en ny understemme til træblæsernes melodi. Deres nye
stemme har med sine punkterede rytmer og fjerdedelstrioler rødder i I satsens sidetema (eks. 45):
Disse rytmer skaber ustabilitet og rytmisk urolighed i den ellers så rolige musik. Midt
i variationen (t. 39) overtager soloviolinen den nye stemme, som kulminerer på det høje d i takt 47.
Kulminationen udløser en ny slags bevægelse med punkterede 8-dele (eks. 46):
Mens den punkterede bevægelse intensiveres, forsvinder baslinjen ind i lange toner,
og temaet mister lidt af sin hidtidige intimitet og åbner mere op ved at sprede sig over to oktaver.
Variationen kulminerer på melodiens højdepunkt i takt 51og afrundes med et diminuendo, strakt
over de sidste 4 takter af melodien.
Overgangen til satsens 2. variation er glidende, men tydelig: mens den foregående
variation slutter på lange toner, begynder man at ane en ny underlægning til melodien (fra t. 56).
Under betegnelsen Un poco agitato vokser trompeternes rytmiske korte 8-dele til en trestemmig,
både rytmiske og harmoniske ledsagelse til melodien (eks. 47):
Efter 8 takter hos trompeterne begynder den staccerede understemme at flytte rundt i
andre orkesterstemmer. En anden ledsagende stemme udvikles hos strygerne - deres imiterende
tremolo-bevægelser gør, at variationens karakter er livligere end før. Begge understemmer viser
65