Indholdsfortegnelse

kompositionslærer Heino Eller og medstuderende Olav Roots, Karl Leichter og Eduard Oja var
nogle af de førende musiknavne i Estland i Tubins samtid. Han arbejdede hårdt og udviklede sig
hurtigt i kompositionsteknik, og de første katalogindførte solosange og klaverstykker stammer fra
1925. Tubin selv har senere fortalt om sine studier hos Eino Eller:
”Jeg må indrømme, at det var den mest grundige arbejdstid, jeg har været igennem i mit liv. De
kompositionsøvelser, vi arbejdede på, skulle i deres færdige form være uden fejl, logiske, gennemtænkte. Alt, der var
uklart, for bredflydende eller på nogen måde for udstrakt, skulle laves om.” 5
I 1930 blev han færdiguddannet fra Musikskolen, stoppede som skolelærer og flyttede
tilbage til Tartu. Samme år blev Tubin gift med sanger Linda Pirn og de fik sønnen Rein i 1932.
Ægteskabet holdt dog ikke i mange år, og i 1941 giftede han sig igen, denne gang med Elfriede
(kaldet Erika) Saarik, balletdanser i ”Vanemuine” teater. Deres søn Eino blev født i 1942.
Allerede i 1928 var Tubin blevet dirigent for Tartu Mandesangforbunds Kor, som han
ledede indtil 1944, hvor han flygtede fra Estland. Derudover var han i kortere perioder også dirigent
hos andre kor og den ledende dirigent ved diverse kordage og sangfestivaler over hele Estland.
I 1930, da Tubin flyttede tilbage til Tartu, begyndte han at arbejde som
orkesterdirigent ved teatret ”Vanemuine” 6 , hvor han fra 1940 og til han flygtede, var chefdirigent.
I 1930erne havde man i Estland stadigvæk 7 mulighed for at rejse ud i Europa, og det
benyttede Eduard Tubin sig af i flere omgange. Han besøgte Wien, Budapest, Paris og daværende
Leningrad (Skt. Petersborg) og fik mange musikalske oplevelser og ny inspiration.
Ved siden af arbejdet på teatret og med korene blev der ikke meget tid til at
komponere. Trods det skrev Tubin i 30’erne de første af sine mest omfattende og betydningsfulde
værker: Suite på Estiske Motiver, Suite af Estiske Danse, 1. Symfoni (1934) og 2. Symfoni
Legendaire (1937), Sinfonietta på Estiske Motiver.
I 1930’erne opbyggede Tubin et tæt samarbejde og venskab med Olav Roots, dirigent
og pianist i Tallinn. Roots stod for langt de fleste uropførelser af Tubins værker, både som dirigent
og pianist. I flere år ville Tubin gerne flytte til Tallinn, hvor der var rigere musikliv og flere
muligheder. Det lykkedes dog aldrig. Selvom han var en af de førende komponister i landet, var
hans musik for kompliceret og dyster for Tallinn, hvor en mere konservativ holdning var
fremherskende. De samme kredse nægtede Tubin et livslangt stipendium, medmindre han var villig
5 Tubin, Ved vandrende vande, s. 202
6 Andenstørste teater i Estland efter ”Estonia” i Tallinn.
7 I modsætning til under sovjettiden.
8