Indholdsfortegnelse

Den korte indledning vækker opmærksomheden og virker samtidig som om man
kalder tropperne sammen, for at bruge kampscenens retorik.
I takt 4 starter ”kampen” så med en ostinat i klaver, cello og kontrabas. Med sin
konstante og kromatiske bevægelse minder den om nogle løbetrin. Ostinaten er bygget af fjerdedele
der flytter sig kromatisk ned og op igen mellem tonerne f og d (eks. 15):
Den bevægelse minder en del om det gyngende 2. tema fra symfoniens introduktion
(se eks. 3). Her er kromatikken ført helt ud og karakteren helt anderledes. Den tredelte 3/2-taktart
har ikke længere noget svævende over sig, tværtimod er tonerne staccerede og karakteren trods pp-
betegnelsen bestemt og fremadrettet. Efter 8 takter (fra t. 12), hvor ostinaten har været fuldstændig
ens fra takt til takt, begynder den at udvikle sig og bevæge lidt mere rundt. Bemærkelsesværdigt er,
at den rytmiske fjerdedels-puls fortsætter uden ophold et eller andet sted i orkesteret til takt 76.
I slutningen af takt 6 indtræder endnu en ostinat: en stacceret ottendedel, som
efterhånden bliver mere og mere markeret, og en efterfølgende lang tone en lille septim under (eks.
16):
I starten ligger ostinaten unisont i klaverets højre hånd og fagot, men fra takt 13
flytter den fra fagot til klarinet og bliver tostemmig. Fra takt 22 begynder den hoppe lidt rundt i
38