Indholdsfortegnelse

Introduktionens 2.tema begynder før åbningstemaet er færdig i t.14 og strækker sig
over 8 takter. Det spilles af engelsk horn og solocello i en kvints afstand fra hinanden og vokser ud
af åbningstemaet (eks. 3):
Temaet bygger på tre toner h-a-g# (engelsk horn en kvint over med f#-e-d#) og har
den samme svævende pulsløse karakter som det første tema. Det kontrasterende element findes i, at
her præsenteres temaet af to enkeltinstrumenter uden ledsagelse.
Umiddelbart efter præsentationen af de to temaer starter temabearbejdelsen. Forkortet
2. tema spilles nu af en soloviola kontrapunktisk med åbningstemaets ”spørgemotiv” i
træblæsergruppen (t.21 – 24). Herfra stiger spændingen langsomt men stædigt fra pp indtil den
første kulminations f i takt 39. Klaverstemmen sætter ind med virtuose passager og bliver efterfulgt
af flere og flere lag af strygerstemmer. Sammen skaber de en polyrytmisk baggrund med stadig
mere kompliceret harmonik.
Den første kulmination fra t.39 genskaber begyndelsen af introduktionens
åbningstema i blæsergruppen, denne gang enharmonisk i forhold til t.1: Gb =F#. Melodilinjen er her
spillet af horngruppen og karakteren er blevet mere tungsindig og tragisk. I starten er træblæsere
med på de lange tunge akkorder, men begynder så mere og mere at tage del i strygergruppens og
klaverets intense kromatiske bølgen.
I t.45 får trompeterne føringen og sætter ind med et trompettema, hvor både
melodilinjen og den svævende rytmiske udarbejdelse tydeligvis har sin inspiration fra
åbningstemaet (eks.4):
Den nye variant af åbningstemaet virker mere bestemt, idet det nu spilles af trompeter
i stedet for strygere. Rytmisk er temaet også mere markeret i forhold til det meget flydende
klangtæppe i starten af symfonien. Den bestemte og dramatiske karakter afspejler sig også i
komponistens foreskrevne styrkebetegnelser: fra p til mf poco marcato for at nå op til ff i t.55.
30