Indholdsfortegnelse

More documents

Recommendations

Info

Tubin lagde stor vægt på det håndværksmæssige i kompositionsarbejdet. Kompositionsteknik og fornemmelse for form var vigtigt for ham, og han var både selvkritisk og kritisk over for andres værker. ”Idéer og inspirationsmomenter har vi alle sammen. Evnen til at fiksere dem og udvikle dem til en kunstnerisk helhed er, hvad de skabende kunstnere har lært. […] Der er selvfølgelig en forudsætning kaldet ”talent”, men det er langtfra nok; det primære vil altid være arbejde, arbejde og atter arbejde.” 41 Tubin holdt sig hele tiden ajour med de nye retninger og fulgte interesseret med i tiden. For ham var der i princippet ingen forskel mellem gammel og ny musik, det var bare udtryksmåden, der ændrede sig. Men da 12-toneteknikken spredte sig i den europæiske musik, var Tubin meget kritisk og fordømmende til at starte med. Han kunne ikke forstå, hvorfor man skulle skabe musik ved hjælp af tabeller og skrev i et brev i 1952: ”Det er ikke noget kunst, man laver ved hjælp af tabeller, måske mere som en slags kryds-og-tværs. […] For mig at se, tager 12-tonerfolk for let på deres opgave: tabellen hjælper, når egen kreativitet svigter.” 42 Senere ville han alligevel forsøge sig med den teknik og komponerede den sidste sats af sin 7. symfoni efter de principper. Tubin understregede dog, at han ikke fulgte Schönberg og Weberns model men brugte teknikken efter sit eget hoved og ganske frit, og det var ”ikke for at være atonal, som førnævnte herrer, men for at opnå en vis kontrapunktisk spænding sammen med en motorisk rytme”. 43 I samme brev udtrykte Tubin sine frustrationer over, at alle, især de unge svenske og tyske komponister, nu absolut skulle være atonale. Han gjorde det klart, at han var imod al teknik for teknikkens skyld og skrev følgende: ”Jeg synes ikke, at atonalitet er noget, som man skal sætte sig selv som formål; atonalitet er en tilfældighed, og det indenfor nogle grænser; den gør ikke til eller fra i forhold til værkets værdi. […] Selvfølgelig kunne man sige, at en gammel generation aldrig har forstået ungdommen, men jeg forsøger efter bedste evne at være skarp og modtagelig, og jeg har endnu ingen kriser haft, som jeg forklarer med den skoling, jeg har fået af maestro Eller.” 41 Tubin, Ved vandrende vande, s. 131-132 42 Tubins breve, bind I, s. 309 43 Ibid., s. 364 20
Tubin plejede først at gå i gang med kompositionsarbejdet, når idéerne til det pågældende værk var færdigbearbejdet og modnet i hans hoved. Når indholdet var klart i hovedet, valgte han midlerne, der kunne udtrykke det ønskede. Om atonaliteten i sine egne værker skrev han: ”Jeg har ikke tænkt mig at blive atonal, hvis der tilfældigvis findes steder; hvor man ikke kan bestemme tonaliteten, så er det blevet sådan med hensyn til form eller rettere den indholdsmæssige udvikling, og det kan jeg ikke gøre for!” 44 Generelt skinner det igennem, at Tubin ikke tvivlede ret meget på sig selv som komponist – han vidste, hvad han stod for og havde tillid til sig selv. Han udtalte, at han ikke havde brug for noget særlig inspiration, så længe han troede på det, han skrev på papiret. Samtidig han var også helt klar over, at det ikke altid lykkedes lige godt for ham. Om det sagde han: ”Selvfølgelig kender jeg musikken til fingerspidserne, men det lykkes mig langtfra hver gang at ramme plet – og hvem kan det, når man tænker over det: måske kunne Haydn, Mozart for det meste, og så Beethoven; fra dette århundrede kender jeg vist ingen, der er god hver gang.” 45 En kort gennemgang af karakteristika ved Tubins 10 symfonier Den følgende gennemgang af Tubins 10 afsluttede symfonier beskriver kun nogle udvalgte karakteristika ved værkerne. Der vil være fokus på det relevante i forhold til tematiske arbejde og formstruktur, som kun giver et overordnet billede af hver symfoni. Formålet med en gennemgang er at skabe en kronologisk oversigt over Tubins symfoniske udvikling og samtidig at give et udgangspunkt til senere referencer i opgaven. 1. Symfoni c-mol (1934) Tubin begyndte at komponere sin første symfoni allerede i december 1931 men blev først færdig med den sidste sats i maj 1934. Det er den 4. symfoni i den estiske musikhistorie, Tubins tredje orkesterværk og en af hans første selvstændige kompositioner udenfor Heino Ellers kompositionsklasse. Tubin har senere udtalt at han dog stadigvæk havde glæde af sin lærers gode råd: 44 Ibid., s. 377 45 Tubins breve, bind II, s. 570 21
Page 2 and 3: Indholdsfortegnelse Indledning og p
Page 4 and 5: Indledning og problemformulering Mi
Page 6 and 7: været de primære kilder, som jeg
Page 8 and 9: kompositionslærer Heino Eller og m
Page 10 and 11: forskellige steder i Europa eller i
Page 12 and 13: Arvo Pärt. Derudover havde han man
Page 14 and 15: professionelt symfoniorkester. Teat
Page 16 and 17: ”Jeg vil understrege, et jeg ikke
Page 18 and 19: Stockholm skinner det dog igennem,
Page 22 and 23: ”Da jeg skrev min første symfoni
Page 24 and 25: lyriske, langsomme tredje sats bær
Page 26 and 27: 8. Symfoni (1966) Tubins 8. symfoni
Page 28 and 29: lyrisk sidetema. Scherzo-delens hov
Page 30 and 31: Introduktionens 2.tema begynder fø
Page 32 and 33: Deres kromatisk opadgående og rytm
Page 34 and 35: II sats Sostenuto assai, grave e fu
Page 36 and 37: sats. Udover det er stemningen ande
Page 38 and 39: Den korte indledning vækker opmær
Page 40 and 41: Det er motivets første del - den t
Page 42 and 43: messingklang meget om horntemaet. M
Page 44 and 45: Ligeledes i 6-dobbelte augmentation
Page 46 and 47: Med den nedadgående terts er motiv
Page 48 and 49: ”Det er sat ind til at støtte st
Page 50 and 51: ostinatens forbindelse til åbnings
Page 52 and 53: ANALYSE OG OPSAMLING AF 5. SYMFONI
Page 54 and 55: Ud af det sparsomme tematiske mater
Page 56 and 57: Det er sidetemaets melodiske linje,
Page 58 and 59: triol i dobbelt-augmentation - i tr
Page 60 and 61: gang hos trompeter. Som noget nyt f
Page 62 and 63: kadence. Hver eneste del af temaet
Page 64 and 65: (1882-1963) a’capella korkantate
Page 66 and 67: indirekte tilbage til baslinjen fra
Page 68 and 69: variations-princip er med til at un
Page 70 and 71:
I mellemtiden har engelsk horn og v
Page 72 and 73:
Efter sidetemaets anden gennemspiln
Page 74 and 75:
Ved hjælp af disse energiske og ma
Page 76 and 77:
De rolige bevægelser samt hele tak
Page 78 and 79:
lange toner. Temaet høres i alt 4
Page 80 and 81:
Gennemføringsdelen (t. 234-412) Si
Page 82 and 83:
Koralen fra korkantaten „Morgensa
Page 84 and 85:
punkteringer. I reprisen bliver ryt
Page 86 and 87:
sammenligne Tubins musik med progra
Page 88 and 89:
6. symfoni, findes de neoklassicist
Page 90 and 91:
tema eller en tematisk idé vender
Page 92 and 93:
musik, blandet sammen til en organi
Page 94 and 95:
and their development. This has res
Page 96 and 97:
Tubin, Eduard: „Rändavate vete
show all

Indholdsfortegnelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?