Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Tillægget blev som nævnt oprindeligt givet for at imødegå udfordringer vedr. rekruttering og fastholdelse for konstabel- og sergentgruppen. I perioden 2008-2010 – og i særlig grad i 2009 og 2010 – har personaleomsætningen for ansatte, der modtager faglært tillæg, imidlertid været betydeligt lavere end i forsvaret samlet og i staten samlet, jf. tabel 16.4. Tabel 16.4 Sammenligning af personaleomsætning for forskellige grupper, 2008-2010 2008 2009 2010 Ansatte, der modtager faglært tillæg (pct.) 7 2 1 Forsvaret samlet (pct.) 10 8 11 Staten i alt (pct.) 13 10 11 Kilde: Data for forsvaret og staten: Isola. Øvrige data: Forsvarets egne opgørelser. Der er endvidere foretaget en sammenligning af lønniveauet for modtagere af faglært tillæg med 12 civile håndværkergrupper i resten af staten, jf. tabel 16.5. Tabel 16.5 Sammenligning af lønniveauer Antal i gruppen Samlet løn (2013-pl) 12 civile faglærte grupper 1.126 405.792 Modtagere af faglært tillæg i konstabelgruppen 616 442.590 Modtagere af faglært tillæg i sergentgruppen 315 481.431 Forskel konstabelgruppe vs. 12 civile faglærte grupper - 36.797 Forskel sergentgruppe vs. 12 civile faglærte grupper - 75.639 Anm.: De 12 udvalgte civile faglærte grupper er automekanikere, elektrikere, elektromekanikere, faglærte arbejdere, håndværkere, lastvognsmekanikere, malere, maskinarbejdere, mekanikere, smed og tømrer. Kilde: Forhandlingsdatabasen samt egne beregninger Det fremgår af tabel 16.5, at modtagere af militært tillæg generelt aflønnes 36.797-75.639 kr. højere årligt end gennemsnittet for de 12 civile håndværkergrupper. Denne forskel udlignes imidlertid for konstabelgruppen, hvis der tages højde for udbetaling af variable ydelser (over/merarbejde, øvelsestillæg mv.). For sergentgruppen gælder det desuden, at denne gruppe ofte vil have visse ledelsesmæssige opgaver, hvilket gør, at deres stillingsindhold ikke nødvendigvis er fuldt ud sammenligneligt med civile faglærte. Der er omvendt ikke i sammenligningen taget højde for, at en del af modtagerne af faglært tillæg er ansat som tjenestemænd, hvilket indebærer en væsentligt højere pensionsværdi end forudsat i tabel 16.5. Det kan på baggrund af sammenligningerne af personaleomsætning og lønniveauer overvejes fremadrettet at målrette anvendelsen af faglært tillæg til konkrete medarbejdere og/eller faggrupper, for hvem forsvaret vurderer, at der findes særlige rekrutterings- og/eller fastholdelsesudfordringer. Udvalgets vurdering Udvalget vurderer, at der kan foretages en målretning af faglært tillæg. I vurderingen lægges vægt på, at de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, der oprindeligt begrundede oprettelsen af faglært tillæg, ikke længere vurderes at være til stede. Samme argumentation gør sig gældende for tillæg til motormekanikere mv. Udvalget vurderer på baggrund af oplysninger fra forsvaret, at en sådan målretning vil indebære, at i størrelsesordenen 30-50 pct. færre ansatte fremadrettet vil modtage faglært tillæg. Dette vil indebære et årligt provenu på 40-67 mio. kr. ved fuld indfasning. Dertil kommer et årligt provenu på 4 mio. kr. ved målretning af tillæg til motormekanikere mv. Det bemærkes, at de gennemgåede målretninger vil kunne gennemføres inden for rammerne af den nuværende overenskomst 104
16.2.2 Faste lokalt indgåede tillæg Analysen viser som tidligere nævnt, at det økonomiske råderum, der i 2005-2007 blev frigjort som følge af et faldende personaleforbrug, siden bl.a. er omsat til stigende faste tillæg. Heri indgår også faste lokalt indgåede tillæg, dvs. tillæg, der indgås lokalt i den enkelte institution. Den lokale tillægsdannelse er som udgangspunkt funktions- eller tidsbestemt, således at tillæggets varighed er knyttet til den konkrete stilling eller er et kvalifikationstillæg, der i stort omfang genforhandles inden for 3 år. Det indebærer, at der frigøres et provenu, når en medarbejder afgår, med mindre der aftales et tilsvarende tillæg til den nye medarbejder. Nogle kvalifikationstillæg – typisk til civilt personel – er efter rammeaftalen om nye lønsystemer som udgangspunkt varige. Der er sket en stigning i forsvarets udgifter til denne type af tillæg på ca. 93 mio. kr. fra 232 mio. kr. i 2005 til 325 mio. kr. i 2010 svarende til en stigning på 40 pct., jf. tabel 16.6. Tabel 16.6 Faglært tillæg – satser og omfattede grupper (2013-pl) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Samlet forbrug 232 187 278 297 311 325 Kilde: Forsvarets ledelsesinformationssystem Stigningen er drevet af et øget brug af lokalt aftalte tillæg, højere satser og af, at antallet af medarbejdere på ny løn er steget med 34 pct. i perioden. Dette skal ses i sammenhæng med, at medarbejdere på ny løn generelt modtager flere lokalt indgåede lønmidler end medarbejdere på gammel løn. Det kan på baggrund af ovenstående overvejes at fokusere anvendelsen af de lokalt indgåede faste tillæg i forbindelse med personelafgang og aftaleudløb, således at der fremadrettet i mindre grad indgås aftaler om lokale lønforbedringer udover den centralt aftalte faste løn. Dette skal ses i sammenhæng med den generelt højere lønudvikling, der har kunnet konstateres i forsvaret i forhold til staten som helhed og kan hermed bidrage til at bringe lønudviklingen i forsvaret i balance med staten som helhed set over en periode. Det vurderes muligt for forsvaret fremadrettet at reducere den samlede udgift på ca. 300 mio. kr. årligt til lokale tillæg til 2005-niveauet, svarende til en mindreudgift på ca. 93 mio. kr. årligt. Udgiftsreduktionen kan ske ved ikke fuldt ud at genudmønte de midler, der over tid frigøres, når en medarbejder afgår, eller for visse kvalifikationstillæg ved genforhandling hvert 3. år. Udgiftsreduktionen vil derfor skulle ske i takt med personaleomsætningen, der i forsvaret udgør i størrelsesordenen 10 pct. årligt. Såfremt udgiften til faste, lokale tillæg gennemsnitligt reduceres med 75 pct. ved medarbejderafgang, kan der realiseres i størrelsesordenen 24 mio. kr. årligt (ud af den samlede udgift på godt 300 mio. kr.), mens en halvering af udgiften til lokale tillæg vil medføre en reduktion på ca. 15 mio. kr. årligt, jf. tabel 16.7. Tabel 16.7 Eksempler på indfasning af reduktion i forsvarets udgifter til lokalt indgåede tillæg (mio.kr., 2013-lønniveau) År 1 2 3 4 5 6 I alt Reduktion af lokalt tillæg på 75 pct. ved medar-bejderafgang (mio. kr.) Reduktion af lokalt tillæg med 50 pct. ved medar-bejderafgang (mio. kr.) Kilde: Egne beregninger 24 24 24 21 - - 92 15 15 15 15 15 15 92 105
Page 1 and 2:
Juni 2012 Effektiviseringer og bedr
Page 3:
Effektiviseringer og bedre økonomi
Page 6 and 7:
1.2 Effektiviseringsprovenuer De es
Page 8 and 9:
Endvidere bemærkes det, at udvalge
Page 10 and 11:
1.7 Udvalgets samlede vurdering Der
Page 12 and 13:
• Forsvaret forenkler princippern
Page 14 and 15:
McKinsey & Company anbefaler, at de
Page 16 and 17:
2.11 Ansættelses- og kontraktforme
Page 18 and 19:
grupper på godt 3 pct. Forsvarets
Page 20 and 21:
3. Kortlægning af forsvarets organ
Page 22 and 23:
Tabel 3.4 Forsvarets samlede intern
Page 24 and 25:
24 2 Styring: En opsplitning skal f
Page 26 and 27:
4. Forsvarets økonomistyring 4.0.
Page 28 and 29:
der ikke sker et merforbrug på de
Page 30 and 31:
munition mv.) hos Forsvarets Materi
Page 32 and 33:
Den indledende fase omfatter Forsva
Page 34 and 35:
5. Sammenhæng mellem opgaver, akti
Page 36 and 37:
Figur 5.1 Aktivitetsniveauer for st
Page 38 and 39:
5.4 Implementering og videre analys
Page 40 and 41:
6. Indkøb 6.0 Sammenfatning Forsva
Page 42 and 43:
Figur 6.2 • Der konstateres gener
Page 44 and 45:
Figur 6.3 Forløb og forventede bes
Page 46 and 47:
Tabel 6.6 Provenuskøn for indfasni
Page 48 and 49:
nødvendigt. Der estimeres i analys
Page 50 and 51:
at tiltaget ikke medfører reduktio
Page 52 and 53:
8. Materielvedligeholdelse 8.0 Samm
Page 54 and 55: a) Når der sammenlignes med nøgle
Page 56 and 57: indikerende effektiviseringsmål p
Page 58 and 59: 9.2 Analysens resultater Der er i a
Page 60 and 61: 10. Forsvarets ydelser på sundheds
Page 62 and 63: Figur 10.1 Udbud af sundhedsydelser
Page 64 and 65: 10.4 Udlicitering Som et alternativ
Page 66 and 67: 11. Forsvarets HR-administration 11
Page 68 and 69: Omvendt er forsvaret med sine ca. 2
Page 70 and 71: Det vurderes, at disse ydelser frem
Page 72 and 73: deling, men der er behov for en val
Page 74 and 75: 11.11 Sammenfatning af effektiviser
Page 76 and 77: og flyvevåbnet. De funktionelle tj
Page 78 and 79: gjort, at der er et reelt behov for
Page 80 and 81: vurdering af forsvarets behov, elle
Page 82 and 83: Det fremgår af figur 13.2, at pers
Page 84 and 85: Niveauet for forsvarets merudgifter
Page 86 and 87: 14. Tjenestemandspension 14.0 Samme
Page 88 and 89: Det fremgår af tjenestemandspensio
Page 90 and 91: 14.3 Værdien af tjenestemandspensi
Page 92 and 93: 15. Uddannelser i forsvaret 15.0 Sa
Page 94 and 95: Det fremgår af tabel 15.2, at indk
Page 96 and 97: I 2000 blev det besluttet at reform
Page 98 and 99: 15.3.2 Fremadrettet anvendelse af c
Page 100 and 101: 16. Lønudvikling og faste tillæg
Page 102 and 103: 16.2 Analyse af faste tillæg og en
Page 106 and 107: Udvalgets vurdering Udvalget vurder
Page 108 and 109: 17. Arbejdstid og midlertidig tjene
Page 110 and 111: Forbruget af arbejdstidskomponenter
Page 112 and 113: Eksemplerne i tabel 17.4 viser, at
Page 114 and 115: Det bemærkes, at forsvarets procen
Page 116 and 117: I figur 17.3 er vist den i analysen
Page 118 and 119: 18. Særlige fastholdelsestiltag 18
Page 120 and 121: Forsvaret har generelt set et lavt
Page 122 and 123: ør forskellige muligheder for udle
Page 124 and 125: 124
show all

Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?